75-årig svinger fortsat ja-hatten

Familie og Samfund I Isenvad fejrede jubilæum med udstilling og festbuffet

Udgivet:27. april 2023, 06.00

Læsetid:2 minutter

Hattenåle var engang en vigtig deltaje for at holde hatten på plads. I mange år har de desuden være et samlerobjekt. Hanne Kavin har som det ses, en del i sin private samling. Foto: Privatfoto

Laila Kempel
Journalist

1 måned siden

JUBILÆUM En moderne og ung husmor (hvis nogen i den kategori, ellers vi have den titel på sig) sætter sig til en computer og googler, hvis hun mangler en opskrift eller skal vide noget mere om tidens mad-trend.

Men for de fleste medlemmer af Familie og Samfund i Isenvad er virkeligheden en hel anden.

Her sætter de 70 medlemmer pris på at komme til et foredrag og få præsenteret de nye ideer til madlavning.

- I øjeblikket skal det jo være så grønt, siger formanden for foreningen gennem de sidste 38 år, Rita Jensen og griner en smule.

Hun ved nemlig godt, at der er stor forskel på den mad, som de yngre generationer sætter på bordet i forhold til den mad, hun gennem mange år, har serveret for sin familie.

Engang var foreningen en husmoderforening med statstilskud, som kom den under landboforeninges vinger, men er i dag en selvstændig forening, med et national netværk bag sig.

Og på trods af internettet og den fagre nye verden, så har foreningen hvor medlemmerne er på den gode side af 60, fortsat ja-hatten på.

Det demonstrerede de på fornemmeste vis i sidste uge, hvor Isenvad Forsamlingshus var booket til både sæsonafslutning og 75-årsjubilæumsfest.

Hanne Kavin fra Isenvad havde desuden arrangeret en mindre hatteudstilling med hattemode gennem tiderne.

Medlemmerne mødtes til festaften med buffet, kaffe og småkager, og ikke mindst festtaler.

- Vi har som andre foreninger svært ved at finde folk, der vil påtage sig den frivillige opgave i en bestyrelse, men jeg håber da, vi overlever, siger Rita Jensen, der gør sit til at holde liv i foreningen.

Familie og Samfund har bevæget sig lidt væk fra køkkenet til mere almen oplysende med foredrag, udflugter og demonstration af blandt andet dekorationer til jul.

Men meget specielt er Familie og Samfunds opgave på Isenvad skole.

- Vi har i - ja nok snart 25 år - sørget for at lave mad til eleverne en gang om ugen. Og det er populært. Specielt hvis der er pizza og burgere på menuen, så har vi travlt, siger Rita Jensen, der hører til de frivillige, der gennem mange år har indtaget skolens skolekøkken og produceret frisklavet mad til eleverne på Isenvad Skole.

Hattemoden gennem tiderne har ændret sig. Fra at man altid havde hat på til i dag, hvor man faktisk slet ikke går med hat. Foto: Privatfoto
Små pilleæsker og hattecouture har haft mere funktion som pynt end at varme hoved og ører. Foto: Privatfoto