Ikkevestlige indvandrere og efterkommere koster staten 31 milliarder

Nettoudgift for ikkevestlige indvandrere og efterkommere er faldet igen. Denne gang med to milliarder kroner.

15. oktober 2021, 09.53

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere koster statskassen mindre og mindre. (Arkivfoto)

KØBENHAVN Ikkevestlige indvandrere og efterkommere kostede statskassen 31 milliarder kroner i 2018.

Det viser den årlige rapport fra Finansministeriet om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.

Det er dermed et fald på to milliarder kroner i forhold til året før. I 2017 var beløbet på 33 milliarder kroner. Og året før var beløbet 37 milliarder kroner.

Beløbet var på sit højeste i 2015, hvor det var 42 milliarder kroner. Det hang sammen med flygtningekrisen. Her oplevede EU, at rekordmange flygtninge og migranter søgte om asyl i et af de dengang 28 EU-lande.

I Danmark huskes eksempelvis billederne af store menneskegrupper, der kom gående på den danske motorvej E45 med retning mod Sverige.

Den store tilstrømning fik den daværende Venstre-regering til efterfølgende at indføre en række udlændingestramninger.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) hæfter sig ved det faldende tal.

- Rapporten bekræfter de problemer, som vi kender til. Der er stadig et stort integrationsefterslæb, siger Tesfaye i en pressemeddelelse.

- Men jeg er glad for, at den viser, at nettoudgifterne til ikkevestlige indvandrere og efterkommere fortsætter med at falde.

- Det er en god nyhed. Den stramme udlændingepolitik virker. Vi kan ligeså stille begynde at betale af på den enorme integrationsgæld, der er kommet efter årtier med en alt for stor tilstrømning til Danmark, siger ministeren.

Tesfaye tilføjer, at der er meget, som fortsat skal forbedres.

- Det gælder eksempelvis på beskæftigelsesområdet, hvor særligt alt for mange kvinder fra MENAPT-lande står uden for arbejdsmarkedet, siger Tesfaye.

MENAPT-lande inkluderer oftest lande fra Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan og Pakistan. Tyrkiet er endvidere inkluderet i beregninger, da landet spiller en betydningsfuld rolle i Danmarks indvandringshistorie.

- Derfor ønsker regeringen at indføre en 37-timers arbejdspligt, hvor der skal være en tæt sammenhæng mellem borgernes indsats og ydelse. Vi vil erstatte den eksisterende forsørgelseslogik med en arbejdslogik, siger Tesfaye.

Det er især ikkevestlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene, som koster statskassen mest. Ud af de 31 milliarder kroner står den gruppe for 24 milliarder kroner.

For Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er 31 milliarder kroner et "astronomisk" beløb.

- Det fald, vi ser fra 2015 til 2018, viser, at vi rent faktisk kan gøre noget ved de her tal og få banket udgifterne ned, så vi kan bruge pengene på dansk velfærd, siger han.

DF og Venstres eks-næstformand Inger Støjberg, som i dag er løsgænger i Folketinget, er gået sammen om et forslag, som kan hjælpe, mener han.

Det handler om at udvise 70 procent af en bestemt gruppe indvandrere inden 2030, hvis de har begået noget kriminelt, ikke kan dansk eller har været arbejdsløse længe. Det ville kunne få tallet markant længere ned, mener Thulesen Dahl.

/ritzau/