Raske giver ny viden om tidlige kræft-symptomer

Thomas Vang Nielsen

Journalist| tvn@herningfolkeblad.dk

Ikast-Aarhus Hun er 37 år, opvokset i Ikast, uddannet som antropolog og med en nyligt erhvervet ph.d.-grad.

Sara Marie Hebsgaard Offersen har bidraget til det danske samfund med vigtig viden om kræftsymptomer og lægesøgning.

Det er sket ved »Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis« ved Aarhus Universitet

Her har hun i sin ph.d.-afhandling »Aiming for the ordinary: exploring everyday life experiences of bodily sensations and symptoms in the Danish middle class« fokuseret på at bygge bro mellem sundhedsvidenskaben og antropologien. Det er sket ved at undersøge kropslige symptomer på sygdom.

En væsentlig del af helheden

Afhandlingen er skrevet på engelsk, og kan dermed bruges til videre forskning internationalt.

Titlen og indholdet kan lyde kompliceret - og det er det også.

- Jeg har undersøgt, hvordan man oplever sin krop og dens signaler blandt de ældre borgere i den danske middelklasse. Andre forskere har set på den lavere arbejderklasse og på samfundets øverste lag. Så mit projekt er en del af et større projekt, hvor vi undersøger flere forskellige dele af samfundet, forklarer Sara Marie Hebsgaard Offersen, der har fokuseret på borgere mellem 60 og 75 år, da det er en alder, hvor man hyppigere bliver bruger af sundhedssystemet end i de unge år.

Et vigtigt bidrag til forskning

18 måneders etnografisk feltarbejde hos middelklassen i et dansk forstadskvarter ligger bag ph.d.-afhandlingen.

Dataindsamlingen omfatter deltagerobservation, interviews og helbredsdagbøger.

Resultaterne er fremlagt i tre forskningsartikler, som tilsammen udgør hovedparten af afhandlingen.

Eksperterne, der har bedømt Sara Marie Hebsgaard Offersens ph.d.-afhandling, kalder den »et vigtig bidrag til medicinsk antropologi«.

Alarm-symptomer

Danskerne opfordres i talrige kampagner fra sundhedsmyndigheder og organisationer til at være opmærksomme på stadig tidligere kropslige tegn på kræft.

Hvis sundhedssystemet kan sætte ind mod sygdommen i tide, kan man øge chancen for at forlænge eller redde liv.

Men hvad er et symptom på en sygdom egentlig for en størrelse. Det oplever vi forskelligt fra person til person.

- Det handler om, hvad der opleves som normalt eller unormalt. Et symptom bliver skabt i de omgivelser, man lever i, og dermed er det ikke kun en biologisk ting at sanse et symptom, det er også en kulturel og social ting. Man kan opleve det forskelligt og dynamisk. Det kan gå i sig selv igen, eller man kommer i en ny situation, hvor man oplever det samme på en ny måde. Man hører måske nogen fortælle om deres sygdomme, og så begynder man at sanse sin egen krop anderledes, siger Sara Marie Hebsgaard Offersen.

Den gode samfundsborger

Den ældre del af middelklassen er opvokset i det moderne velfærdssamfund. Både med muligheder og med pligter.

- Man har i denne gruppe en følelse af, at man skal være en god samfundsborger, som søger læge med de rigtige symptomer på det rigtige tidspunkt, så man kan blive behandlet, som alle sundhedskampagnerne har fortalt gennem årene. Men samtidig er der en følelse af, at man ikke skal være til last for samfundet ved at rende til læge med alt muligt. Det er modsatrettede følelser, og de påvirker oplevelsen af, hvornår noget er et symptom på en sygdom, siger Sara Marie Hebsgaard Offersen.

Kultur spiller ind

De fleste andre eksisterende studier af symptomoplevelse og lægesøgning bygger på information om mennesker, som allerede har fået stillet en kræftdiagnose. De mennesker har dermed en anden forståelsesramme for tidlige symptomoplevelser.

Sara Marie Hebsgaard Offersen er gået en anden vej og har undersøgt, hvordan symptomer opstår i et almindeligt hverdagsliv blandt ikke-kræftsyge danskere, og hvornår kropslige fornemmelser opfattes som så alvorlige, at de udløser et besøg hos lægen.

Den nye tilgang skal give flere oplysninger om, hvad der opleves som normalt og unormalt i kroppen, og hvilke faktorer der former vores opfattelse af, hvad der betragtes som tidlige sygdomssymptomer.

- Symptomer er ikke »enten - eller« De opstår i en dynamisk proces, hvor der er mange flere ting på spil end selve det biologiske symptom, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan folk sanser, oplever og reagerer på symptomer i deres hverdag, så man kan sætte ind med den rigtige information og indrette sundhedssystemet på den mest optimale måde, forklarer Sara Marie Hebsgaard Offersen.