Kvinde vækket af stort brag

21. august 2020, 06.56

Foto: Martin Ballund

GL.HAMPEN En 79-årig kvinde med adresse på Viborgvej i Gl. Hampen fik sig i nat en grim forskrækkelse. Klokken 4.30 vågnede kvinden af et stort brag, og hun kunne herefter konstatere skader på nogle vinduer. Gerningsmanden kom ikke ind i huset, men tog i stedet flugten langs Viborgvej, hvor han blandt andet væltede skraldespande ud på vejen. Da politiet ankom til adressen, konstaterede ordensmagten, at episoden snarere bar præg af hærværk end indbrudsforsøg. Den 79-årige kvinde mindes ikke, at hun skulle have nogle uvenner, så politiet betragter sagen som grove drengestreger.