Læserbrev: Inger Støjberg med på holdet eller ej?

Tiden er igen inde til undre sig over Venstres ledelse

2. februar 2021, 09.14

Inger Kristensen, tidligere kommuneforeningsformand i Ikast-Brande Venstre. Foto: Tom Laursen

LÆSERBREV Er Inger Støjberg fortsat med på holdet?

Det er der mange, der bekymrer sig om – de vil have et svar nu. Det har de blot ikke krav på at få nu.

Så længe et Venstre medlem betaler sit kontingent til lokalforeningen, er man medlem. Sådan er det.

Så længe kredsen indstiller Inger Støbjerg, og hun vælges, er Inge Støjbjerg med. Ukendte faktorer ved næste valg!

Så længe Inger Støbjerg er folketingsmedlem, er hun det. Der er jo ingen ændringer i noget indtil videre.

Venstres formand er lederen af folketingsgruppen. De kan bestemme om, der skal være en udvalgspost eller ej – eller det er ned på bagerste række.

Hvis de mener, at 28.420 stemmer ved sidste valg berettiger til det.

Det er jo ikke den nye pige i klassen! Der er jo også en god portion erfaring, hvilket plejer at være et plus. Hvilket måske er svær at få øje på, når man lige er startet i 0. klasse.

Jeg husker, da Kristian Jensen gik som næstformand – så blev ”pistolen” hurtig trukket: Ned på bagerste række, og husk så at være stille Kristian. Kristian Jensen fik 10.719 stemmer ved sidste valg. Med mange års erfaring.

Så gik der tid med det, indtil et lille pip, og atter en irettesættelse til Kristian Jensen.

Gennem flere år har jeg arbejdet som Venstre medlem, lokalforeningsformand og kommuneforenings formand. Jeg bliver ked af at se, hvordan tingene ikke fungerer – det er ærgerligt.

Tiden går, og tingene ændres – men kom nu lige på sporet igen – ud med egen egoisme og på med ledelse, respekt og empati for hinanden.