FOU-udvalget deler en halv million ud

Ekstraordinært lokaletilskud til i alt 17 foreninger

12. maj 2015, 12.25

Folkeoplysningen har netop bevilget en halv million kroner til specielt energirenovering hos de lokale foreninger klubfaciliteter, siger Peter O. Sørensen (billedet)

TILSKUD 17 foreninger i Ikast-Brande Kommune har netop fået en ekstraordinært håndsrækning fra Folkeoplysningsudvalget.

På deres seneste møde skulle de nemlig forsøge at dele ud af deres ekstraordinære lokaletilskuds-pulje, hvortil 22 foreninger havde ansøgt.

De 22 foreninger havde tilsammen søgt om tilskud for langt over en million kroner, men efter behandling var der altså ja til de 17 foreninger, som skal deles om nøjagigt 505.783,00 kr. - altså lige over den halve million kroner.

Som noget nyt har foreningerne skulle fremsende tilbud til opgaver over 15.000 kr. men må også selv biddrage sådan at foreningen også selv betaler en del af udgiften til de pågældende projekter.

- Vi har stor fokus på, at bygningerne repareres, sådan at den almindelige drift til eksempelvis lys, vand og varme reduceres, siger udvalgsformand Peter O. Sørensen, der samtidig glæder sig over, at det er lykkedes at finde fælles fodslaw til at hjælpe 17 foreninger i forhold til fremtidige opgaver.

Den største check skrives til Ikast FDF, der får knap 100.000 kr eller 99.388 kr til at energirenovere både deres hovedbygning, men også kartoffelhuset på Nygården på Præstevænget.

Brande Idrætsforening får også en god sum til at renovere lysanlægget på deres bane 2. Nemlig 90.250, 00 kr.

Rideklubben i Bording får penge til nåde gulv i rytterstuen og barriere i idehallen - i alt 84.318 kr.

Brande modelflyveklub havde søgt til en ny varmepumpe til klubhuset og har fået 75 procent af udgiften eller 11.654 kr.

Det danske spejderkorps i Brande vil gerne have nyt gulv og har fået 55.356 kr.

Ejstrupholm Idrætsforening kan få udskiftes deres oldgamle lysanlæg - men skal selv finde halvdelen af udgiften. Resten - 17.411 kr. får de af Folkeoplysningsudvalget.

Højderyggens Badmintonklub skal have omlagt tennisbanerne for 23.125 kr.

Højris Rideklub vil gerne udskfite belysningen til LED og har fået 94.262 kr til den post.

Ikast Skytteforeningen får 8394 kr. til en ny alarm.

KFUMs klubhus får 21.625 kr til vedhold af deres klubhus.