Den nationale værestedsdag fejret i Ikast: Et særligt familiebånd opstår i Oasen

Mikkel Korsgaard Christensen

Egnsredaktør

Mikkel Korsgaard Christensen

Egnsredaktør| +45 96 26 34 67 | mkc@herningfolkeblad.dk

Kære læser. Jeg dækker sundheds- og ældreområdet samt arbejdsmarkedsområdet i Ikast-Brande - men jeg skriver og interesserer mig for stort set alt. Jeg elsker at skrive features og menneskehistorier, og jeg går meget op i politik samt alt slags sport. Bor i Ikast, er gift og har to sønner. Holder meget af lange løbeture i naturen og samvær med familien.

Se flere artikler af Mikkel Korsgaard Christensen

IKAST-BRANDE Rudi Dræby Simonsen får en klump i halsen, hver gang han tænker tilbage på den oplevelse i begyndelsen af 00’erne på Sunds Hovedgade.

Et øjeblik, som skulle ændre ham for altid.

Hvor hans søn i ét sekunds uopmærksomhed løb ud på vejen og blev kørt over.

Heldigvis overlevede han, men hændelsen skar et dybt sår indeni Rudi Dræby Simonsen. Et sår, han har så svært ved at få til at hele.

- Det ødelagde noget indeni mig, og jeg udviklede efterfølgende en angst, som hæmmede mig i mange andre af livets forhold, fortæller Rudi Dræby Simonsen og tilføjer:

- Jeg udviklede et misbrug, og det har bragt mig ud af kurs nogle gange i mit liv, men jeg forsøger at kæmpe mig tilbage på min vej.

Rudi Dræby Simonsen sidder i Ikast-Brandes Center for Rusmiddelbehandlings værested, Oasen, i Ikast. Mellem sine malerier og med guitaren i skødet.

Det er under avisens besøg den nationale værestedsdag, og ude i fællesrummet er et åbent hus-arrangement i gang.

Et stærkt bånd

En samhørighed mærker Rudi Dræby Simonsen i Oasen. Et sted fyldt med mennesker, som han beskriver som sin familie. Han smiler, da døren til krea-rummet går op. Her står Karen Jakobsen og vinker til sin ven. Hun sætter sig til rette og indskyder:

- Det eneste, vi mangler her i Oasen, er, at de har åbent om søndagen. Det her sted har reddet mit liv. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden. Alle kender hinanden, og vi er som en kærlig familie, fortæller Karen Jakobsen.

Hun har også været ude i et misbrug tidligere i sit liv og er taknemmelig for den hjælp, hun har fået.

- Når man er i et fællesskab, får de mørkere tanker ikke så meget plads. Her kan jeg strikke, male - og jeg er endda begyndt at spille dart, fortæller Karen Jakobsen.

Rudi Dræby Simonsen er helt enig og kalder sig på ny taknemmelig for værestedet.

- Det er et sted, man kan føle sig hjemme, når man ikke mærker den følelse derhjemme.