112

Køretøjer rippet på mark

6. oktober 2020, 07.00

EJSTRUPHOLM To traktorer samt en gravemaskine er natten til mandag rippet for værdier for 60.000 kroner.

De tre køretøjer stod parkeret på en mark på Brandevej nær St. Thorlund, hvor man i øjeblikket er ved at anlægge en sø.

I den forbindelse har tyveknægte været i gang med at afmontere batterier, liftarme, projektører og andet fra køretøjerne. De er desuden også lænset for 500-600 liter dieselolie.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der er kørt forbi køretøjerne, mens tyveriet har fundet sted.