Kys, kram og roser til årets første student fra Ikast-Brande Gymnasium

Årets første student fra Ikast-Brande Gymnasium er 19-årige Elisa Bessmann Lauridsen

Udgivet:12. maj 2016, 10.45

Læsetid:2 minutter

Årets første student fra Ikast-Brande Gymnasium er 19-årige Elisa Bessmann Lauridsen. Foto: Tom Laursen

Ikast I går fik årets første student sin studenterhue sat på hovedet på Ikast-Brande Gymnasium.

Elisa Bessmann Lauridsen går på den internationale linje på gymnasiet og kunne i går fejre, at hun nu er færdig med sine 14 eksaminer.

- Jeg har haft en hård periode op til i dag. Jeg har haft læseferie i kun to uger. Derudover har der været 14 eksaminer fordelt på seks fag, så det er helt fantastisk nu at være igennem det, siger en smilende Elisa Bessmann Lauridsen.

Stolte forældre

Hendes forældre og bedsteforældre var mødt op for at lykønske og fejrer den nye student. Der blev givet kys, kram og roser til Elisa Bessmann Lauridsen, da huen med de mange flag blev sat på hendes hoved af både mor og far.

- Jeg er glad på hendes vegne, for jeg ved, at det ikke altid har været nemt, siger Camilla Lauridsen, som i dette øjeblik er en stolt mor.

Også Elisa Bessmann Lauridsens klassekammerater og venner var mødt op for at give kram og lykønskninger.

En glædens dag

Som traditionen byder, så skulle Elisa Bessmann Lauridsen som årets første student på Ikast-Brande Gymnasium ud og hejse Dannebrog ved skolens indgang. Her var ledelsen og flere af skolens elever også til stede foruden familie og venner til studenten. Et lille glædesskrig slap ud af Elisa Bessmann Lauridsen, efter at hun havde hejst flaget.

Læs mere om årets første student i Herning Folkeblad i dag og på aoh.dk, hvor du kan finde hele artiklen på

Aoh Plus.

Læs også på herningfolkeblad.dk
Årets første student fra Ikast-Brande Gymnasium har fået hue på Årets første student fra Ikast-Brande Gymnasium har fået hue på
Læs også på herningfolkeblad.dk:
Årets første student fra Ikast-Brande Gymnasium har fået hue på