Påsken er højsæson i kirken
De lokale kirker byder på 33 gudstjenester og arrangementer i påskeuge. Arrangementerne handler blandt andet om fællesskab, lidelse og glæde
Udgivet:05. april 2023, 13.40
Læsetid:3 minutter
Påskeugen blev indledt med palmesøndag. I Bording Kirke kunne man blandt andet opleve det rytmiske børnekor, som i nogle uger har forberedt sig på deres version af gudstjenestens fortælling om dengang, da Jesus red ind i Jerusalem på et æsel og blev modtaget med sang og palmegrene. Gudstjenesten palmesøndag var i øvrigt den første i tre måneder i Bording Kirke, som har været lukket for at blive kalket Foto: Bording Kirke
1 måned siden
PÅSKE 2. april markerede med palmesøndag begyndelsen på en helt særlig uge i landets kirker. Den kommende uge byder på gudstjenester torsdag, fredag, søndag og mandag, og derudover er der en lang række arrangementer i kirker og sognehuse, der sætter fokus på påskens budskaber. De lokale sogne byder på i alt 33 gudstjenester, andagter, foredrag, vandreture og andre arrangementer i påskeugen.
Ugen mellem palmesøndag og påskedag kaldes for ”den stille uge”, og har traditionelt handlet om gennem stilhed og bøn at forberede sig på den store fejring af genopstandelsen påskedag. I Ikast Kirke inviterer man mandag, tirsdag og onsdag til påskeoptakt, hvor man kan blive ledt ind i påsken gennem korte andagter.
- Det er første år, vi holder påskeoptakt. De tre dages andagter består af salmer og læsninger, der leder op til påsken, og der indgår også en fælles bøn, stilhed og musik. Andagterne tager en halv time, fortæller sognepræst Kent Kjær Andersen, som deles om påskeoptakterne med to af de andre præster i Ikast Kirke. De korte andagter er klokken 17 i Ikast Kirke, og alle er velkomne.
Fællesspisning og gudstjeneste
Skærtorsdag byder på flere særlige arrangementer i de lokale kirker. Dagen handler om det sidste måltid, som Jesus spiste sammen med sine disciple, og måltidet har fået en særlig rolle i mange kirkers skærtorsdagstraditioner. I kirkerne i Fonnesbæk, Isenvad og Faurholt bliver gudstjenesten kombineret med fællesspisning og er rykket til om aftenen.
- I Faurholt havde vi fællesspisning første gang i 2017 med omkring 30 deltagere hvert år, indtil coronaen kom. Sidste år genoptog vi traditionen med omkring 40 deltagere, og i år spiser vi sammen efter gudstjenesten klokken 16. Alle er velkomne til at deltage, og det er gratis at være med, siger Niels Ove Grøn, der er formand for menighedsrådet i Faurholt.
Fokus på lidelse
Langfredag handler om, at Jesus døde på korset. Derfor er kirkernes markering af dagen også præget af eftertænksomhed – blandt andet gennem musikken, som mange steder har en særlig rolle langfredag.
- Der er ingen nadver ved gudstjenesten langfredag, og salmer og korsange understreger dagens fokus på lidelseshistorien, fortæller Kent Kjær Andersen, som står for langfredagsgudstjenesten i Ikast Kirke.
Langfredag er i øvrigt officiel flagdag i Danmark, og både kirker og offentlige myndigheder flager på halv hele dagen.
Livet sejrer over døden
Men påskens centrale budskab er, at livet sejrer over døden og at lyset vinder over mørket, og det bliver fejret på mange forskellige måder påskedag. Allerede klokken 6 søndag morgen bliver der taget imod påskesolen og lyset ved en tidlig morgengudstjeneste i Ikast Østre Kirke.
Isenvad Kirke inviterer til påskevandring søndag morgen. Man mødes klokken seks ved kirken og kører sammen til Isenbjerg, hvor man sammen nyder påskesolen, sin medbragte morgenkaffe og den flotte udsigt i området. Efter vandreturen kan man fortsætte påskefejringen ved gudstjenesten klokken 10.30.
Store kontraster
Påskedag er sammen med julen og pinsen de største fester i kirken, og der er påskegudstjenester i alle de lokale kirker søndag. Til gengæld er anden påskedag lidt mere afdæmpet, og her er det kun Fonnesbæk, Bording og Ikast kirker, der holder gudstjeneste.
Kontrasterne i påsken er store, og i løbet af ugen går man i kirkerne fra det dybeste mørke til den største glæde.
- Det er et markant skifte, men sådan er det jo også i den virkelighed, vi lever i som mennesker. Omstændighederne i livet skifter jo meget pludseligt, og i påsken kan man i kirken tydeligt mærke, at Gud taler ind i den virkelighed, vi lever i lige nu, siger Kent Kjær Andersen.
Hvad er historien bag påskens helligdage?
Påskesøndag:
Indledningen til påskeugen. Det er ifølge Bibelen den dag, da Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel. Han bliver modtaget som en konge. Folk byder ham velkommen ved at vifte med palmekviste, og derfra har søndagen fået sit navn.
Skærtorsdag:
Faktaboks.Brødtekst: Jesus spiser sammen med sine disciple sidste gang – den sidste nadver. I forbindelse med måltidet vaskede han deres fødder som symbol på, at han som herre også udfører tjenerens arbejde. Ordet ’skær’ betyder ren. Skærtorsdag er også den dag, hvor Judas forråder Jesus og angiver ham til ypperstepræsternes soldater.
Langfredag:
Faktaboks.Brødtekst: Jesus bliver forhørt af romeren Pontius Pilatus, som overlader det til folkemasserne at dømme Jesus til døden. Han bliver pisket og bærer sit kors til Golgata, hvor han bliver korsfæstet og dør.
Påskedag:
Faktaboks.Brødtekst: Nogle kvinder opdager, at stenen er væltet fra den grotte, som Jesus er blevet begravet i, og graven er tom. De møder en engel, der fortæller, at Jesus er genopstanden. Påskedag er den centrale højtid i den kristne kirke, hvor man fejrer, at Gud gennem genopstandelsen viser, at Jesus er hans søn – og at kærligheden og livet derfor er stærkere end døden.
Anden påskedag:
Bibelen fortæller ikke noget særligt om, hvad der skete dagen efter genopstandelsen. I de danske kirker kan man på dagen høre fortællingen om Maria Magdalene og to disciple, der møder den genopstandne Jesus. Anden påskedag blev i sin tid en helligdag for, at man kunne forlænge fejringen af påskedag, der af mange regnes for den kristne kirkes vigtigste højtid.
