Hver fugl synger med sit næb - det gør kirkegængere også

Af Bente Lysgaard Mikkelsen. Emil Ernstsvej 146 Engesvang

LÆSERBREV Kirkegængere, der søndag efter søndag møder op til højmesse for at deltage i dagens kirkegang.

Forløbet af en sådan gudstjeneste kan være, at en motiveret kirkegænger sætter sig på kirkebænken og kigger på tavlen for at se dagens salmevalg og dernæst glæder sig over at kende disse.

Der er salmer nok at tage af i den kendte salmebog - cirka 800 forskellige salmer er trykt i den almindelige salmebog.

De fleste kirkegængere tilhører årgange, som har lært disse salmer udenad enten i skolens religionstimer eller i forbindelse med konfirmationsforberedelsen.

Det er en dejlig fornemmelse at kunne synge med på kendte salmer, og det er med til at højne oplevelsen af en god gudstjeneste.

Opstemt af et godt salmevalg er man motiveret for at modtage en god prædiken, og det er vel formålet med en højmesse.

Desværre er der sket en ændring i nutidens valg af salmer. Nu skal menigheden pludselig introduceres for nye salmer, ofte inden gudstjenesten går i gang.

Jeg kender ikke årsagen til dette skifte i forbindelse med valg af salmer. Formodentligt er det til glæde for såvel organist, korsanger og præsten, at denne ændring er sket.

Kunne det tænkes, at man lige gennemgår kirkegængernes alder og status for at vælge mellem nye og gamle salmer. Kunne der eventuelt sættes en kasse op, hvor vi kunne lægge salmeønsker i til den kommende gudstjeneste - naturligvis med respekt for dagens tekst.

Vi gamle overlader gerne scenen til de unge kirkegængere, således de nye salmer kan synges i forbindelse med spaghetti-gudstjenester, minikonfirmander, konfirmation, babysalmesang, meditationsgudstjenester og gospelkoncerter.

Salmesangen skulle helst være til glæde for alle under en gudstjeneste og ikke kun for de få.