
Cirka 5000 daglige rygere i Ikast-Brande: Kræftens Bekæmpelse bakker op om rygestop
Lokalforeningen opfordrer til at tage imod et kommunale tilbud om rygestop-cafeer
Udgivet:06. september 2023, 06.29
Læsetid:1 minut
Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Ikast-Brande bakker op om et tilbud om seks cafeaftener, som kan hjælpe rygere med at kvitte cigaretterne. Foto: Henrik Ole Jensen
IKAST-BRANDE Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Ikast-Brande hilser et nyt tilbud fra Ikast-Brande vedrørende tilbud om rygestop velkommen.
Tilbuddet handler om seks fastlagte cafeaftener, hvor man mødes man mødes med andre, der gerne vil slippe nikotinen.
- Det kan kan være rigtig svært at stoppe, hvis man kæmper kampen alene, og fordi et rygestop aldrig er for sent. Der vil altid være helbredsgevinster at hente. Kondien bliver hurtigt bedre, blodet løber mere frit, og risikoen for sygdom falder. Efter en årrække er risikoen for lungekræft halveret, og det samme gælder andre alvorlige kræftsygdomme, siger Inge-Lise Katballe, formand for lokalforeningen som baggrund for, at de bakker op om det kommunale initiativ.
Hun påpeger videre, at det ikke kun handler om forbedre sundheden. Der er mange penge at spare - helt op til 20.000 kroner om året.
Forsøg i andre kommuner viser, at tre ud af fire deltagere bliver tobaks- og nikotinfri.
En undersøgelse i 2021 viste, at der er omkring 5.000 dagligrygere i Ikast-Brande Kommune. Cirka tre ud af fire vil egentlig gerne holde op med at ryge, men de fleste har ikke planlagt hvornår. I Ikast-Brande var der 700 rygere, der planlagde at stoppe, og knap halvdelen ville gerne have hjælp til at stoppe.
På Ikast-Brande Kommunes hjemmeside kan man læsere mere om det akutelle forløb.