FAKTA: Lovændring banede vej for dronningens 50 år på tronen

Dronning Margrethe kunne overtage tronen efter sin fars død i 1972, fordi tronfølgeloven blev ændret i 1953.

14. januar 2022, 04.30

KØBENHAVN Det danske monarki har eksisteret i over 1000 år og er blandt de ældste i verden.

Kronprins Frederik står øverst i arvefølgen til tronen efter sin mor, dronning Margrethe. Hun kan fredag fejre 50-års jubilæum som dansk regent.

I de fleste monarkier er tronfølgen arvelig. I Danmark har den været det siden 1660 ved enevældens indførelse.

Læs her om dronningens vej til tronen:

* Da prinsesse Margrethe blev født i 1940, havde kun mænd arveret til tronen.

* Prinsesse Margrethe fik to søstre, prinsesse Benedikte, der er født i 1944, og prinsesse Anne-Marie, der er født i 1946.

* Da kong Frederik IX og dronning Ingrid ingen sønner havde, var det med den daværende grundlov kong Frederiks lillebror, prins Knud, der var tronfølger.

* I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1972 blive dronning efter sin fars død.

* Kvindelig tronarvefølge kunne kun ske, hvis den siddende regent ikke havde nogen sønner.

* Siden er loven ændret, så det altid er den førstefødte – uanset køn – som arver tronen.

* Ændringen blev vedtaget af Folketinget den 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing den 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning den 7. juni 2009.

* Dermed er arvefølgen sådan, at kronprins Frederik står først i rækken til at overtage tronen fra dronning Margrethe. Dernæst kommer kronprinsparrets to ældste børn, prins Christian (født 15. oktober 2005) og prinsesse Isabella (født 21. april 2007).

Kilde: Ritzau, Den Store Danske.

/ritzau/