Bud efter håndværkerbiler

Udgivet:10. juni 2022, 09.10

Læsetid:1 minut

Fire håndværkere i Brande har natten til torsdag haft indbrud i deres varevogne. Foto: Modelfoto

Brande Natten til torsdag var der for alvor bud efter håndværkerbiler i Brande.

Fire varevogne har været udsat for indbrud ved, at der er boret hul i enten bagsmækken, eller sidedøren.

Første bil, en VW transporter var parkeret på Mylius Erichsensvej og herfra er der stjålet elværktøj.

På Ørbækvej er det gået ud over en Ford Transit, der er gennemrodet, men der er ikke umiddelbart stjålet noget fra vognen.

En Ford Transit parket på Tranevej har også været udsat for indbrud og herfra er der fjernet elværktøj

Og som den sidste af foreløbig fire bil-indbrud er der fra Poppelvej stjålet forskelliget værktøj fra en Ford Transit