Der er fortsat stor opbakning til de lokale kirker

De lokale sogne lå også i 2022 over landsgennemsnittet målt både på kirkelige handlinger og medlemstal

Udgivet:13. marts 2023, 13.39

Læsetid:3 minutter

79,7 procent af indbyggerne i Ikast-Brande Provsti er medlem af folkekirken. Sidste år blev der foretaget 467 dåb, 581 konfirmationer og 128 bryllupper og velsignelser i de lokale kirker. Foto: Folkekirken.dk

Af Troels Witter
troels@kfg.dk

7 måneder siden

DÅB I 2022 var der flere dåb og bryllupper i den danske folkekirke end året før – og flere, der aktivt meldte sig ud af kirken. Det er hovedtendenserne i de tal, som Danmarks Statistik har indsamlet i landets sogne.

Den samme udvikling kan man også spore i Ikast-Brande Provsti og Viborg Stift, som de lokale sogne hører til. Helt overordnet viser kirkestatistikken, at der fortsat er stor og bred opbakning til de lokale kirker, som har flere medlemmer og kirkelige handlinger end landsgennemsnittet. Medlemsprocenten er det seneste år faldet svagt fra 81,3 til 79,7 i Ikast-Brande Provsti, og det hænger blandt andet sammen med, at der er kommet en del ukrainske flygtninge til området.

Poul Erik Knudsen, der er provst i Ikast-Brande Provsti, har læst tallene med interesse, og han er ikke overrasket over de tendenser, som tallene peger på.

- Kirkestatistikken viser, at der er vældigt gang i den i de lokale sogne med mange kirkelige handlinger som dåb, konfirmationer og bryllupper. Jeg synes, at tallene fortæller, at kirken er kendt og relevant, og at vi gør meget rigtigt i de lokale kirker. Det gælder hele paletten af vores tilbud til børn, voksne og ældre, og det gælder også den diakonale og sociale indsats, der bliver ydet rundt i sognene, siger han.

Får også indmeldelser

Tendensen med flere udmeldelser af kirken kan også spores lokalt, selv om tallene er ganske små. I de lokale sogne var der sidste år i alt 37 personer, der aktivt meldte sig ud af folkekirken. Antallet af udmeldelser i Bording, Christianshede, Faurholt, Fonnesbæk, Ikast og Isenvad sogne var 30 i 2020 og 22 i 2021.

- For nogle hænger det sammen med den økonomiske krise, hvor man har været nødt til at spare, hvor der kunne spares. Men der er også nogle, der melder sig ud på grund af særlige holdninger, som de ikke synes, de har kunnet forene med folkekirkens grundlag. Det hører dog med til billedet, at vi hen over året også har en del indmeldelser fra folk, der har været meldt ud i en periode, men som nu er nået til et punkt i deres tilværelse, hvor de vælger kirken til igen, fortæller Poul Erik Knudsen.

Skal være relevant i nutiden

Han understreger, at det kræver en aktiv indsats fra kirken, hvis man skal holde fast i den store lokale opbakning.

- Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Folk tænker meget selvstændigt og ser ingen grund til at være medlem af »klubben« for traditionens skyld, hvis kirken ikke giver mening for dem. Vi skal som kirke sørge for at blive ved med at være relevant for folk og have tilbud til dem. Det betyder også, at vi skal følge med samfundet og udvikle os, og vi skal blive ved med at oversætte kirkens budskab, så det er relevant i nutiden, siger Poul Erik Knudsen.

Læs også
Kirkestatistik pr. 1. januar 2023