Erik »Post« blev årets Uhre-borger
Udgivet:08. juni 2016, 07.54
Læsetid:1 minut
I forbindelse med lørdagens Uhre-marked kårede Udviklingsrådet årets Uhre-borger.
Valget faldt i år på Erik »Post« Larsen, der har arbejdet som frivillig i Uhre Udviklingsråd, i 10-12 år var kasserer i Uhre GIF, er med til at lave den årlige revy og desuden sidder i vandværkets bestyrelse.
Han har desuden i mange år været webmaster på Uhres egen hjemmeside.
Erik Larsen er den fjerde i rækken af »årets Uhre-borgere«. Han efterfølger Liselotte Møller Pedersen, som fik hæderen sidste år.
Læs mere om årets brandvarme Uhre-marked i Brande Bladet onsdag.