Vinterbillet: Øjj - det’ for børn

Masser af tilbud i vinterferien, til fastelavn samt loppemarked

Udgivet:05. februar 2023, 08.00

Læsetid:2 minutter

Børnebilletten giver adgang til en lang række gaver og oplevelser. Den kan købes i Skoringen.

1 måned siden

BØRNEAKTIVITETER Så er det snart vinterferie, og i den forbindelse er der masser af forskellige aktiviteter for børn.

Vores Ikast sælger igen en børnebillet med over 20 forskellige aktiviteter, gaver og oplevelser.

Billetten indeholder en biografbillet til Ikast Bio, adgang til Ikast Svømmecenter, en sandwich fra Kylling & Co. og et pølsehorn fra Circle K. Der inviteres til forskellige workshops, cykeltjek, events og konkurrencer – og man kan besøg butikker/virksomheder, som giver slik, flødeboller, små gaver, juice og en yo-yo. Der er også mulighed for at besøge Andelskassen, Butik Claire, By Marlene, Fri BikeShop Ikast, Føtex Ikast, Home-Start Genbrug, Hr. Ravn, Ikast Kirke, Imerco, Matas, Mediehuset Ikast-Brande, Miljøfoder, Rex Blomster, Skoringen og Sport 24.

Billetten sælges hos Skoringen fra mandag 6. februar til kun 100 kroner stykket i begrænset antal. Der har næsten været udsolgt de seneste år.

Fastelavn med udklædning

Så er det tid til fastelavnsfest og tøndeslagning.

Fredag 17. februar bliver Strøgcentret fyldt med børn i alverdens udklædninger – lige fra de klassiske Spiderman og prinsesser, til monstre, eventyrfigurer, troldmænd og robotter.

Anledningen er, at Vores Ikast holder fastelavnsfest med god gammeldags tøndeslagning. Børnene bliver delt op i aldersgrupper, og det er Vores Ikast-hjælpere, der styrer løjerne.

Der startes med den mindste aldersgruppe fra 0–6 år, der slår katten af tønden fra klokken 13.30, og de større børn fra 7–12 år slår katten af tønden fra kl. 15.00.

Der er to tønder til hver aldersgruppe, så alle skal nok få lov at slå på tønden.

Der er fine præmier til de fire kattekonger, fire kattedronninger samt de fire bedst udklædte.

Der er gratis adgang.

Børneloppemarked

Det er snart vinterferie og måske tid til at få ryddet op på værelset eller på loftet. Børnene kan komme og sælge det brugte legetøj, og de kan få en gratis stand i Strøgcentret, lørdag 18. februar klokken 10-14.

Tilmelding af standplads lukker ved 40 tilmeldinger på grund af renoveringsprojektet i Strøgcentret, og der er tilmelding senest søndag 12. februar via voresikast.dk.

Husk at invitere bedsteforældre, familie, naboer og venner til at besøge børneloppemarkedet.