112

Peberspray under sædet

15. maj 2020, 07.17

Foto: Martin Ballund

IKAST En 35-årig mand fra Hadsted blev torsdag aften standset, da han kom kørende i sin bil ad Stadion Allé i Ikast. Det skete ved 20.30-tiden.

Der lugtede kraftigt af hash, da betjentene stak hovedet indenfor i bilen. Det førte til, at politiet besluttede at undersøge bilen nærmere.

De fandt dog ingen forbudte stoffer, men derimod dukkede der en peberspray op, da man kiggede nærmere under førersædet.

Det er en overtrædelse af våbenloven, så bilisten kan nu se frem til en hilsen fra Ikast i form af en bøde.