Politijagt i Bording: Beruset bilist blev fanget efter efter otte minutter

31. maj 2021, 07.51

Foto: Henrik Ole Jensen

BORDING Søndag aften klokken 20.05 kørte to mænd på Bordingvej i østlig retning, da en mandlig bilist mistede herredømmet over bilen og røg videre ud i rabatten. Politiet, der tilfældigvis var i nærheden, kom hurtigt til stedet, hvor den ene af de to mænd blev anholdt.

- Det var formentlig ham på passagersædet, og han blev anholdt på stedet. Det var straks værre med den anden, som valgte at flygte, fortæller sekretariatsleder Bent Smedegård fra lokalpolitiet i Herning.

Patruljen udsendte efterfølgende et signalement af den flygtende bilist, og hundepatruljen blev sat ind. Otte minutter senere blev manden anholdt i Bording midtby.

- Begge mænd viste sig at være påvirket af alkohol, ingen af dem havde kørekort, og derudover var bilen ikke registreret, så vi skal have fundet ud af, hvem af de to der rent faktisk har kørt bilen, siger Bent Smedegård.