Indbrud i campingvogn: Dør brudt op
Udgivet:01. juni 2022, 08.49
Læsetid:Under 1 minut
BRANDE-IKAST Politiet har modtaget anmeldelse om indbrud i en campingvogn på Brande Camping.
Fordøren er brudt op, og der er fjernet et fortelt samt en bærbar computer. Tyveriet er begået i løbet af de seneste seks dage.
Der har også været ubudne gæster i en virksomhed på Finsensvej i Ikast. Her er en dør brudt op, og udbyttet var en bærbar computer af mærket Lenovo samt en computer-lædertaske.
Natten til tirsdag er der begået indbrud i en skurvogn, der har stået ved Lysholt Allé. Døren er brudt op, og der er fjernet fire Laika-batterier samt opladere.