De små synger med de grå

Forskellige generationer mødes i Ikast Kirke, når de små synger med de grå. En tilbagevendende begivenhed, som flere gange om året samler de helt små med byens ældre

Udgivet:04. marts 2023, 16.00

Læsetid:1 minut

Børn og voksne mødes til sang, musik og leg i Ikast Kirke mandag 13. marts. Foto: Privatfoto

BØRNESANG Mandag 13. marts bliver Ikast Kirke fyldt med børneliv og glade sangstemmer. Det skriver Ikast Kirke.

Her finder det succesfulde arrangement, De små synger med de grå, sted. Det er et vaskeægte generationsmøde, når børn og ældre mødes i kirken.

Om arrangementet skriver Ikast Kirke:

»Små mødes med grå til fællessang og leg. Efterfølgende er der mulighed for hygge og samvær over en kop kaffe eller the, og vi serverer en bid brød i kirkens Alrum.

De »små« er børn i vuggestuealderen, og »de grå« er voksne med lyst til at være med - pensionist, hjemmegående eller bare nysgerrig – kom gerne og vær med. Det er gratis at deltage, skriver Ikast Kirke.