
Man undres…hvor blev samarbejdet af?
Den her tåkrummende sag er så pinlig for vores by og for det fremtidige samarbejde med byrådet og alle de stærke frivillige kræfter
Udgivet:10. december 2022, 09.52
Læsetid:1 minut
Henriette Andersen, Rex Blomster. Foto: Merete Riis Jensen
6 måneder siden
LÆSEBREV Vi var inviteret til at se det endelige resultat for næste års store projekt. Strøgcentrets renovering. Må indrømme, at jeg havde set meget frem til at se resultatet, efter alle de mange møder og den noget lange proces. En noget flad fornemmelse. Forventningerne var måske større end ved sidste møde, hvor vi, butiksindehavere, skulle komme med input og lovning på at blive hørt. Nu skulle vi se resultatet!
Hvor bliver det flotte støbte underlag af, i stedet for de små fliser der er valgt?
Hvorfor vælger I stadig stauder, udendørs buske og løvtræer?
Hvor er planen og budgettet for pasningen af disse planter?
Hvorfor bliver der stadig ikke lyttet?
Hvorfor vil de ikke samarbejde?
Mangler gennemsigtighed og forklaringer på deres valg. De valg de tager, på trods af de mange indlysende ønsker.
Jeg må indrømme, at jeg gav op og ytrede »at det da nok skal blive godt«
Med et lille håb om, at de vil lytte til Pip Invest og få et godt samarbejde.
Vi var mange, der drømte om et nyt og flot Strøgcenter, som vi stolt kan vise frem. Med et nyt udtryk, som signalerer kvalitet og stærk energi, som byen er kendt for.
Jeg sammenligner det med, at en kunde kommer i min butik, med ønsker om en smuk brudebuket i årstidens smukke lyse blomster, og jeg binder den med røde nelliker!
Er det en måde at drive forretning på?