Kommunalt ja til golfcenter i tidl. Rema 1000 i Ikast

Udvalg indstiller til godkendelse

Udgivet:03. maj 2018, 18.09

Læsetid:1 minut

En lokalplan skal åbne mulighed for, at der kan anlægges et golfcenter i de lokaler, der tidligere har huset Rema 1000 på Jens Holdgaardsvej i Ikast. Foto: Flemming Thulstrup

Flemming Thulstrup
Journalist| flt@ikastavis.dk

ikast Teknik- og Miljøudvalget har indstillet, at en lokalplan for det tidligere Rema 1000 supermarked på Jens Holdgaards Vej i Ikast sendes ud i offentlig høring.

Formålet med en ny lokalplan for området er at åbne for muligheden for, at der kan etableres et indendørs golfcenter i de lokaler, hvor der tidligere er solgt papirbleer, hvidtøl og bananer.

Golfcentret kommer i følge planerne til at rumme træningsområde, fitness-faciliteter samt en forretning med udsalg af beklædning og udstyr til golf.

Planområdet udgør et samlet areal på 4223 kvadratmeter.