Ikastbo afsløret: Den syngende ræv holdt masken

Bag det tunge rævehovede i TV2-programmet »Hvem holder masken« gemte sig Pelle Emil Hebsgaard fra Ikast

Udgivet:15. juni 2022, 06.52

Læsetid:1 minut

Inde i det flotte rævekostume gemte Pelle Emil Hebsgaard sig. Han er oprindelige er fra Ikast. Han vandt i øvrigt over Babara Moleko/frø og Lise Baastrup/kost. Foto: Lasse Lagoni/TV2D Danmark

Laila Kempel
Journalist| lak@ikastavis.dk

TV Det var ræven, som fra naturen er udpeget til at være en snu rad, der holdt masken helt til den øverste finaleplads i TV2’s underholdningsprogram: »Hvem holder masken«.

Den velsyngende ræv, der chamerede sig helt til førstepladsen og først gav sig til kende viste sig at være et tidlligere bysbarn fra Ikast. Nemlig Pelle Emil Hebsgaard.

Deltagerne forpligtiger sig til at lyve i bestræbelserne på at holde deres identitet skjult mens optagelserne står på, hvilket også Pelle Hebsgaard erkender at have gjort.

Altså løjet.

- Det har faktisk været rigtig sjovt. Men man kan ikke forestille sig, hvor tungt det kostume er. Det er virkelig tungt. Man kan ikke se noget, og så er det som en brændende 260 grader varm ovn at være inde i, og det er enormt svært at trække vejret. Men det har været ekstremt sjovt at være med og helt surrealistisk at se showene efterfølgende. Det ser jo legende let ud. Men det var det ikke, understreger Pelle Emil Hebsgaard.

Som med mundbind

Bag masken har han nydt muligheden for ikke at skulle tænke over, hvordan han ser ud.

- Det kan vel sammenlignes med dengang, vi alle skulle gå med mundbind i supermarkedet. Dengang kunne man gå med åben mund, gabe og slikke sig om munden, uden at nogen kunne se det mindste. Sådan var det også inde i ræven. Jeg kunne gå rundt og være lige så grim, jeg ville.