2 år siden
PRÆSTESKIFTE Præstegården i Isenvad er ved at blive pakket sammen.
Efter næsten 50 måneder i Isenvad Sogn takker Bodil Nørager af som byens præst.
Søndag 29. august holder hun sin afskedsprædiken i Isenvad Kirke. Inden da konfirmerer hun sine konfirmander i både Isenvad og Fonnesbæk, hvor hun også har virket en del af tiden.
- Desuden er der lige en vielse, smiler Bodil Nørager, der siger farvel til især Isenvad med stort vemod.
Omvendt kunne hun heller ikke sig nej, da der opstod en ledig stilling som sognepræst i landsognene Nors, Tved og Øster Vandet i Thy mellem Limfjorden og Vesterhavet.
Dermed kommer hun efter eget udsagn hjem. Hun har de seneste år haft store oplevelser, men har savnet vandet, og det er der jo som bekendt ikke meget af i Isenvad.
Bodil Nørager er født på landet i Himmerland, hvor hun voksede op på en landbrugsejendom.
Det var dog hverken køer eller grise, der havde den lille Bodils store interesse. Derimod var hun lidt af en læsehest.
- Jeg var vist en stille og lidt kedelig pige, erkender Bodil Nørager, der som ganske ung flyttede med sin lillesøster til Aalborg for at tage HF-eksamen. De blev dermed mønsterbrydere i familien.
Kaldet på Amager
Mens lillesøster Bente efter HF-huen ville ud at arbejde, havde Bodil Nørager lyst til at læse videre.
- Jeg have psykologi som tilvalg på HF og havde lyst til at studere det nærmere, fortæller Bodil Nørager, der manglede nogle point i at blive optaget på studiet, så hun fik ansættelse som hjemmehjælper i København.
Mens hun cyklede fra den ene opgave til en næste, modtog hun pludselig sit kald på Amager.
- »Du skal være præst!« Det var Gud, der talte, og så var jeg ikke i tvivl om min fremtid, fortæller sognepræsten.
Efter at have klaret den store latinprøve søgte hun ind på teologstudiet, først i København og siden Aarhus, og efter otte års uddannelse var hun klar til sit første embede.
Opbakkende landsby
Det blev på Mors og siden fulgte nogle år i Himmerland nær fødehjemmet, inden hun i 2017 fik mulighed for at komme til det midtjyske, da der blev et ledigt embede, delt mellem Isenvad og Fonnesbæk.
- Det er meget to forskellige sogne, fordelt mellem en velfungerende landsby og et bysogn, siger Bodil Nørager, der aldrig har været i tvivl om, hvor hjertet har været.
- Jeg besluttede mig fra start, at jeg ville være en del af Isenvad, og var med til byfester og alt muligt andet. Det er siden blevet honoreret. Det er et fantastisk sammenhold i landsbyen, og man bakker også op om kirken. Jeg har aldrig været i nærheden af et messefald, fastslår hun.
Messefald er aflysning af en gudstjeneste, når der møder så få frem, at det ikke giver mening at gennemføre gudstjenesten.
- Jeg har haft nogle helt fantastiske år her i Isenvad, men jeg vil være ærlig og tilstå, at jeg har savnet vandet, siger præsten, der også har sat sit helt eget præg på Isenvad.
Hun har bakket om de gode traditioner i sognet blandt andet fællesspisninger flere gange i årets løb og har selv taget initiativer til sognecaféer, hvor der er blevet råhygget. Hertil kommer sangaftener i kirken, hvor man har haft fat i både Højskolesangbogen og Salmebogen.
Det er også blevet til læsekreds og kirkekaffe i præstegården, hvor der i Bodil Nøragers »regeringstid« er slidt pænt på gulvtæppet.
- En præst skal efter min mening være synlig i lokalområdet. Det skal være én, som man altid kan gå til, og jeg har oplevet, at det er der flere og flere, der gør. Naturligvis kan man som præst også tvivle. Troen og tvivlen er tvillinger, siger Bodil Nørager.
Hun og ægtefællen Svend er så småt ved at pakke, men præstegården i Isenvad kommer formentlig til at stå tom nogle måneder efter Bodil Nøragers farvel. Der er således endnu ikke udpeget en ny præst til Isenvad og Fonnesbæk sogne