112

Hash i dåsen

15. maj 2020, 07.27

Foto: Martin Ballund

IKAST En 22-årig mand måtte torsdag aften pænt aflevere 0,6 gram hash, da en politipatrulje trillede gennem Grønlandsgade i Ikast.

Det skete ved 23-tiden, hvor en flok unge mennesker stod foran Superkiosken. Betjentene besluttede sig for at kigge lidt nærmere på nogle af de unge mennesker og under den efterfølgende ransagning dukkede en plastdåse med hashen op hos den unge mand fra Ikast.

Det forbudte stof blev konfiskeret, og han kan nu se frem til en bøde for at være i besiddelse af hashen.