Ikast Kirke huser en releasekoncert

En releasekoncert i Ikast Kirke bliver kulminationen på flere års arbejde i et musikalsk trekløver

8. februar 2020, 12.54

Ifølge organist Gitte Preussler fra Ikast Kirke, er det ikke hver dag, at Ikast Kirke får mulighed for at holde releasekoncert. Foto: Mikkel Korsgaard Christensen

IKAST Ikast Kirke byder på søndag inden for til releasekoncert. Pianisten Erik Kaltoft og tenoren Michael Kristensen glæder sig til at præsentere et bredt udvalg af den danske komponist Sven Erik Werners sange.

Koncerten er en kulmination på flere års samarbejde mellem Sven Erik Werner, Michael Kristensen og Erik Kaltoft om at bearbejde og udgive et stort samt bredt udsnit af komponistens værker for tenor og piano.

Miks af komponister

Til koncerten opføres gennemkomponerede og strofiske sange af Sven Erik Werner sammenstillet med andre danske kunstnere som Carl Nielsen, Peter Erasmus Lange Müller og Thomas Agerfeldt Olesen.

Sven Erik Werner er født i 1937.

Han har ved siden af sit arbejde som komponist været en flittig debattør og en central organisator i dansk musikliv.

Han har blandt andet været ansat ved Danmarks Radio fra 1963 til 1970 og blev senere rektor på det fynske Musikkonservatorium fra 1974 til 1989.

Tenoren Michael Kristensen er født i Ørnhøj og debuterede som Spoletta Tucinis Tosca på Det Kongelige Teater i 1994, mens Erik Kaltoft har fået sin pianistiske og musikalske uddannelse på det jyske Musikkonservatorium. Han har desuden været professor ved det fynske Musikkonservatorium.