Fortid koster dyrt

Varmeanlæg og nyt magasin koster over halvanden million kroner

1. februar 2017, 07.24

museer Det er i forvejen en bekostelig affære at drive museum, men i øjeblikket sluger fortidens institutioner flere penge end normalt.

For det første har Vester Palsgaard Skovmuseum akutte pladsproblemer og skal bruge en million kroner til opførelse af et nyt magasin, så der bliver plads til såvel bevaringsværdige genstande og maskiner som stedets mange frivillige.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har været forbi.

Det blev et dyrt besøg, idet de kritiserede et oplagringslokale i Skolegade i Nørre Snede for at være helt uegnet som magasin.

Siden er der sorteret kraftigt i effekterne, der midlertidigt er flyttet til Kollund Byvej.

Siden er det så besluttet, at der skal opføres et nyt magasin ved Vester Palsgaard Skovmuseum, og der er afsat en million kroner til formålet.

Men én ulykke kommer sjældent alene.

Her stod fyret af i efteråret, og det blev nødvendigt med en ny varmepumpe.

Sådan en størrelse kostede omkring 165.000 kroner, og de penge er nu frigivet.

Man har fået både et nyt fyr og en ny varmepumpe, og det bliver på sigt en besparelse.