Mindeord

Fra familien til Erik Hakon Johannes Nielsen har vi modtaget følgende:

Udgivet:18. februar 2022, 16.40

Læsetid:2 minutter

Foto: Ikast Avis

MINDEORD Vores far var et dejlig, positivt og taknemmeligt menneske, som fik et langt og godt liv. Han blev 90 år.

Far voksede op som nummer fem i en børneflok på otte på en gård i Hestlund ved Bording. Han kom ud at tjene som 15- årig.

Senere rejste far til Norge og arbejdede på en gård ved Drammen. Det var en god tid og noget han ofte fortalte om. Han holdt forbindelsen til familien, der stadig driver gården.

Far købte en grusgrav og arbejdede som cementstøber, senere som selvstændig i Isenvad og gik under navnet »Erik cementstøber«

Samtidig kom far til at arbejde som murearbejdsmand hos Niels Vad i Ikast. Han blev opfordret til at gå i lære .

Niels Vad tilbød ham at få samme løn, som han fik som arbejdsmand. Dette glemte far aldrig Niels Vad for. Far bestod og fik bronze til svendeprøven. Han har bygget en del huse i Isenvad og omegn, var meget vellidt og dygtig.

Midt i 70’erne fik far og mor mulighed for at købe “Bakkelyst” i Skelhøje plantage. Far elskede dette sted, og nød hver eneste dag den dejlige udsigt. I 2003 overtog Anders (søn) og Bodil “Bakkelyst”, og far og mor flyttede til Ikast. Far nød, at han stadig kunne komme på “Bakkelyst”, og havde lavet et lille skur på marken, han kaldte sit sommerhus.

Efterløn

Som 60-årig gik far på efterløn og nød at have friheden til at rejse sammen med mor.

De holdt begge meget af campingferier i både Norge og Danmark, altid sammen med gode venner.

Efter mor døde i 2005, nød han selskabet med Grete indtil hun også gik bort.

Han var frivillig på plejecentret Frisenborg, var med i en mande-mad-klub, spillede bob og fik i en sen alder lært at spille canasta Far lavede selv mad, næsten til det sidste, bagte lækre franskbrød, plukkede bær og syltede.

90

Da far holdt sin forsinkede fødselsdag 4. september sidste år, overraskede han os alle med at have hyret to mand til spille Elvis musik, som underholdning. Ikke musik, vi er opvokset med, men far havde hørt de to spille, og syntes det lød godt.

Desværre døjede far meget, men forsøgte at holde humøret oppe, ville ikke ligge nogen til last. Han klarede sig selv, indtil for en måned siden, med god hjælp fra sin gode veninde Edith.

Han fik desværre kun fire dage på Anker Fjord Hospice.

Far er det fineste menneske, vi har kendt, og er et forbillede for os tre børn, ni børnebørn og ti oldebørn.

Han talte aldrig negativt om andre og forsøgte altid at finde det positive i det negative.

Ære være fars minde.