
Indbrudstyv på togt på Thrigesvej
Udgivet:20. juli 2020, 09.39
Læsetid:Under 1 minut
Foto: Colourbox
3 år siden
IKAST Natten til mandag blev virksomhederne Green Cotton og DK Company på Thrigesvej i Ikast udsat for indbrud.
Klokken 01.14 gik alarmen ved Green Cotton.
Her havde en ukendt gerningsmand knust en rude med en herregårdsflise. På kontoret er skabe og skuffer gennemrodede, men det fremgår endnu ikke, hvorvidt virksomheden mangler noget.
Fire minutter tidligere - klokken 01.11 - havde DK Company tæt på også haft indbrud. En herregårdsflise er ligeledes blevet brugt til at knuse en rude.
Heller ikke hos DK Company har man et overblik over, hvorvidt noget er blevet stjålet.