Byråds-debat om Buurtzorg igen

Et byrådsflertal har godkendt at lade midlertidige ændringer i kontrakten med Lokalpleje Danmark fortsætte perioden ud

8. april 2021, 07.50

I juni 2020 - hvor man gerne måtte stå tæt ved fællesfotografering - markerede Ikast-Brande Kommune og Lokalpleje Danmark igangsættelsen af et pilotprojekt, hvor sidstnævnte med udgangspunkt fra den gamle stationsbygning i Bording skal levere hjælp til borgere i Bording og Engesvang, der er visiteret til at modtage hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp efter den hollandske Buurtzorg-model. Ved det seneste byrådsmøde godkendte et flertal i byrådet at forlænge ændringer i kontrakten. Foto: Tom Laursen

IKAST-BRANDE - Så har vi Buurtzorg på dagsordenen igen, igen og igen.

Med disse ord fra Birthe Sørensen (S) blev der ved seneste byrådsmøde åbnet for endnu et slag i en langvarig ideologisk kamp.

I juni 2020 søsatte Ikast-Brande Kommune et pilotprojekt i ældreplejen, hvor firmaet Lokalpleje Danmark er forpligtet til at levere alle tildelte sygeplejeydelser døgnet rundt til alle borgere i eget hjem i 7442 Engesvang og 7441 Bording.

Vejen dertil var lang og præget af, at et mindretal bestående af de seks socialdemokrater i byrådet hele tiden har været imod det, de blandt andet har kaldt for et »eksperiment med velfærden«.

Flertallet i byrådet bestående af i alt 17 byrådsmedlemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Fælleslisten har gang på gang stemt til fordel for pilotprojektet, som blandt andet er blevet kaldet »visionært og nyskabende«.

Udfordringer om natten

At Buurtzorg igen var til debat skyldes, at Lokalpleje Danmark i opstartsfasen har oplevet det svært at imødekomme kravet om dækning døgnet rundt, da det giver store praktiske udfordringer.

Derfor godkendte et flertal i byrådet 5. oktober 2020 en midlertidig ændring af kontrakten med Lokalpleje Danmark med virkning fra 1. november 2020 til og med april 2021, så Lokalpleje Danmark ikke skal dække sygepleje-nødkald mellem klokken 23.30 og 07.30.

Det skal kommunens plejeberedskab i stedet klare. Samtidig blev det godkendt, at timepriserne i kontrakten justeres.

Tre gange om måneden

Pilotprojektet strækker sig i alt over to og et halvt år, og derfor skulle byrådet nu stemme om at lade de midlertidige ændringer blive en fast model for resten af perioden.

- Der er meget få nødopkald, og det er dyrt for Lokalpleje Danmark at have et beredskab, så vi vil gerne forlænge aftalen. Og det stemmer Socialdemokratiet så imod, lød opsummeringen fra borgmester Ib Lauritsen (V).

Det havde han ganske ret i, fastslog Birthe Sørensen.

- Et af argumenterne fra firmaet og flertallet har været, at firmaet skulle kunne klare alle slags opgaver, men nu er man åbenbart ligeglad med at køre om natten. Socialdemokraterne mener ikke, at Lokalpleje Danmark lever op til den indgåede kontrakt. Vi mener, det er falske forudsætninger i forhold til udbuddet, og derfor ønsker vi en uvildig undersøgelse. Der kunne jo være andre virksomheder, som ville have budt ind, hvis de vidste, at man ikke skulle køre om natten, sagde Birthe Sørensen.

Vi skal være stolte

Flere byrådsmedlemmer bød ind med argumentationer for og imod Buurtzorg-pilotprojektet.

Blandt tilhængerne er Lotte Stoltenborg (FL), som sagde:

- Lige nu er projektet så værdifuldt for Ikast-Brande Kommune, at vi skal fortsætte, og når projektet er færdigt, kan vi se, om det er en måde at arbejde videre på i fremtiden. Jeg synes, at vi skal være stolte over at turde sætte det her i gang.

Buurtzorg-modellen

Hollænderen Jos de Blok udviklede i 2007 Buurtzorg-modellen, som bruges i hjemmeplejen samt hjemmesygeplejen.

Buurtzorg er et alternativ til den kommunale hjemmepleje. Her er ingen reelle ledere, og en af grundtankerne er: Begynd med patienten, undersøg problemet, og skab netværk om patientens problem. Som en del af modellen inddrages borgerens netværk; det kan både være familie, venner, naboer eller andre med lignende problemer. De bringes sammen, hvorefter der kan udpeges frivillige til at hjælpe i netværket.

I Buurtzorg-modellen arbejder fagpersonalet i teams uden ledere. De sammensætter selv det team, som skal arbejde i et geografisk område. De er selv ansvarlige for den samlede proces, herunder planlægning, koordinering, økonomi og selvfølgelig plejen i forskellige aktiviteter. Formålet er at skabe genkendelighed og tryghed, så borgeren oplever kontinuitet i sin pleje.

Det nederlandske ord »buurtzorg« betyder nabolagsomsorg på dansk.

Kilde: Buurtzorg Organisation