Kina, Bangladesh og Vietnam: Ikastbo har arbejdet i udlandet i 24 år

Mød Sonny Hvidkjær Jensen, direktør for DK Companys indkøbskontor i Bangladesh, og udlandsdansker ved en tilfældighed

23. august 2020, 12.00

Sonny Hvidkjær Jensen har gjort en karriere ud af at arbejde i udlandet. Siden 2011 som chef for DK Companys indkøbskontor i Bangladesh. Foto: Henrik Ole Jensen

PORTRÆT Det var Sonny Hvidkjær Jensens fortid som konkurrencesvømmer i Ikast Svømmeklub, der blev springbrættet til en tekstilkarriere i udlandet.

På svømmeholdet blev han gode venner med Joakim Philipsen, hvis far - Peter Philipsen - var formand for svømmeklubben.

Derudover arbejdede faderen også i tekstilbranchen som salgsdirektør hos Møller & Co. i Sønderborg.

- Jeg kom meget i deres hjem, og Peter var lidt en fartype for flere af os svømmere. Han vidste, at jeg var i tekstilbranchen, og en dag spurgte han: »Skulle du ikke prøve at komme ud og rejse med det tøj«, fortæller Sonny Hvidkjær Jensen.

På det tidspunkt havde han ikke givet en karriere i udlandet mange tanker. Men da Peter Philipsen tilbød at skaffe ham en jobsamtale hos Møller & Co., slog han til.

- Jeg tog til samtalen, og halvanden måned senere blev jeg sendt til Bangladesh. Da var jeg lige blevet 23 år, fortæller Sonny Hvidkjær Jensen.

To telefonsamtaler om ugen

Han blev sendt til Dhaka i Bangladesh. En by med omkring 20 millioner mennesker, hvor Sonny Hvidkjær Jensens opgave som controller var at sikre, at kvaliteten var i orden på de kollektioner, der blev fremstillet på de asiatiske fabrikker.

Udover Bangladesh var der også produktion i Indien, Indonesien og Pakistan, hvilket betød stor rejseaktivitet for den udsendte midtjyde. Han husker, at han med det samme blev grebet af oplevelserne og det ansvar, han fik.

- Det var spændende at være i en så anderledes verden, som Bangladesh var. Det var nogle søde og rare mennesker at arbejde sammen med, og lige pludselig havde jeg ansvaret for at køre et indkøbskontor derude, fortæller Sonny Hvidkjær Jensen.

Behovet for at skulle træffe beslutninger kom nærmest af sig selv, for i 1993 kunne man ikke sådan lige ringe hjem og spørge om gode råd.

- Da jeg kom derud, brugte man telex. Jeg skrev en telex om tirsdagen og fik svar om fredagen. Og så kunne man få to telefonsamtaler ud af landet om ugen. Den ene gik til min chef, og den anden gik til min mor, fortæller han med et smil.

Tre år hjemme i Danmark

En anden positiv oplevelse var, at der hurtigt opstod et tæt bånd til flere af de andre danskere, som også var udsendt i Bangladesh. Gennem dette nye netværk kom han til at møde Amanda, som han har dannet par med siden.

En 20 år ældre branchekollega fik en dansk kæreste, som flyttede med ud til Bangladesh. Og da hendes datter - Amanda - kom på besøg, blev Sonny inviteret med til middag. De to blev kærester, og allerede senere samme år flyttede Amanda også til Bangladesh.

I 1998 blev de gift i Bangladesh, og i 2000 og 2002 kom parrets to børn Christian og Anne Sofie til verden.

Her kunne der være sat punktum for udlandsopholdene, for Amanda Hvidkjær Jensen ønskede at komme hjem til Danmark, og derfor flyttede hele familien hjem i slutningen af 2002.

- Men efter to-et-halvt år sagde hun: »Skal vi ikke snart flytte ud igen«, fortæller Sonny Hvidkjær Jensen, som var helt med på den idé.

Derfor rejste familien ud igen i 2006, og denne gang gik turen til Vietnam og storbyen Hanoi. Her arbejdede Sonny Hvidkjær Jensen i fire år som »country manager« for firmaet Vestergaard Frandsen, der blandt andet producerede myggenet til bekæmpelse af malaria i Afrika.

- Da vi flyttede fra Danmark til Vietnam, var der flere, der spurgte, hvordan vi turde. Men min pointe er, at selv om det kan virke overvældende at flytte ud, er det jo ikke værre, end at hvis det ikke går, kan man sætte sig på en flyver igen og rejse hjem. Hvis man har lyst, skal man da bare prøve det af. Så farligt er det jo ikke, lyder opfordringen fra den berejste ikastbo.

Fra Vietnam til Kina

I 2011 kom et nyt kapitel i rejsebogen, da Sonny Hvidkjær Jensen skiftede til DK Company og blev direktør for selskabets indkøbskontor i Hangzhou i Kina. Her kom Ikast-fortiden igen i spil, da Sonny Hvidkjær Jensen blev tilbudt jobbet af DK Companys medejer Kasper Philipsen. Han er søn af Peter Philipsen, som skaffede Sonny det første job i tekstilbranchen.

- Det er sjovt at tænke på, at det var Kaspers far, som fik mig til Asien, og nu arbejder jeg på snart tiende år for Kasper, fortæller han.

Sonny Hvidkjær Jensen og familien var i første omgang i Hangzhou i to år, inden DK Company efter lidt overtalelse fik ham med på endnu et skifte. Ønsket var at få ham retur til Dhaka i Bangladesh og stå i spidsen for indkøbskontoret med 45 ansatte.

- Børnene var ved at være teenagere, og vi ønskede ikke at tage dem ind til Bangladesh. Dhaka er en okay by at arbejde i, men der er ikke noget at lave for unge mennesker. Derfor blev løsningen i stedet, at vi flyttede til Bangkok, og så fløj jeg de to timer fra Bangkok til Dhaka hver mandag morgen og tilbage igen om fredagen, fortæller han.

Dette job bestrider han fortsat i dag, og samlet set har han arbejdet 24 år i udlandet. Når han kigger tilbage på forløbet, er det fortsat mange af de samme ting, der driver ham.

- Det er stadig ansvaret og friheden i jobbet. Og så kan jeg rigtig godt lide at arbejde med andre kulturer og opleve, at man kan være med til at gøre en synlig forskel. Jeg har arbejdet med muslimer, hinduister, buddhister, kristne, og selv om der er kulturforskelle, vil alle langt hen ad vejen det samme: De vil gerne have et arbejde, og så vil de gerne hjem til en familie, der holder af dem og have mulighed for at holde noget ferie med familien, beskriver han.

Han oplever, at nogle af de vigtigste værdier, han har taget med fra Ikast, er en helt grundlæggende respekt for andre mennesker og en god arbejdsmoral.

- Min mor sagde altid, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Mit arbejde er meget rettet ud mod vores leverandører, og der skal være en respekt og et blik for, at alle skal have noget ud af det. Man kan sagtens presse en leverandør sæson efter sæson, men hvis ikke han også tjener penge, er det jo ikke holdbart. Det skal være win-win for begge parter, konstaterer Sonny Hvidkjær Jensen.

Kigger ikke på hudfarve

Han føler sig taknemmelig for, at han har haft mulighed for at bo i spændende byer som Hanoi, Hangzhou og Bangkok, hvor familien også har haft mange gode oplevelser sammen.

- Det altafgørende for mig - lige meget hvor vi er i verden - er, at min hustru og mine børn har det godt. Derfor har vi altid bosat os steder, hvor der er en international skole og noget at opleve for familien, siger Sonny Hvidkjær Jensen og uddyber:

- Amanda og jeg har haft en stor glæde ved, at vi har kunnet vise vores børn, at verden består af så mange forskellige kulturer. Det betyder, at vores børn i dag ikke kigger på hudfarve eller religion, men i stedet kigger på den person, de står overfor. Det er en stor gave at have i den verden, vi lever i.

Sonny Hvidkjær i DK Companys hovedkontor i Ikast. Globalt beskæftiger koncernen 2400 ansatte inklusive butikspersonale og udenlandske salgsselskaber. Foto: Henrik Ole Jensen
Sonny Hvidkjær Jensen

49 år, arbejder i Dhaka i Bangladesh

Gift med Amanda Hvidkjær Jensen, parret har børnene Christian på 19 år og Anne Sofie på 17 år

1991: Uddannet produktionstekniker fra Teko i Herning

1993-1999: Møller & Co: Controller, Dhaka, Bangladesh

1999-2002: Sears, Roebuck & Co: Countrymanager, Dhaka, Bangladesh

2003-2006: Mind Companies, product- purchase manager, Danmark

2006-2010: Vestergaard Frandsen, Country manager i Hanoi, Vietnam

2011-13: DK Company: Regionsdirektør i Hangzhou, Kina

2013-: DK Company: Regionsdirektør i Dhaka, Bangladesh

Sommerserie

Henover sommeren har vi bragt en stribe portrætter af midtjyder, som har forladt lokalområdet. Hvilke værdier tager de med sig, og hvad har de lært ved at rejse ud?

Vi har blandt andet været i USA, England, Etiopien og Sydøstasien.

Dette er den sidste artikel i serien.