Taget for sjette gang i frakendelsestiden: Spritbilist fik bilen konfiskeret

12. april 2021, 08.01

Foto: Henrik Ole Jensen

KLOVBORG-IKAST I spirituspåvirket tilstand var en 42-årig mand fra Ikast søndag klokken 15.20 på køretur gennem Klovborg.

På Storegade blev han spottet af en politipatrulje, som desværre er kommet på fornavn med manden på grund af gentagne og lignende lovovertrædelser.

Ikke alene blæste den 42-årige denne gang alkometret langt over den tilladte grænse. Han kørte samtidig bil, mens han var frakendt kørekortet.

Dertil var der montere forkerte nummerplader på bilen, som hverken var indregistreret eller forsikret.

Det er sjette gang, manden er standset for at sidde bag rattet, mens han er frakendt sit kørekort.

Derfor blev bilen konfiskeret af politiet.