Ny præst: Min første juleprædiken - Drop det perfekte og vær nærværende

15. december 2019, 09.27

Ikast »Jeg glæder mig enormt!«

Ordene kommer fra Jes Nedergaard Espersen, som den 24. december skal holde sin første juleprædiken. Folk i både Ikast og Faurholt kan se frem til at møde den unge sognepræst, der tiltrådte præstejobbet i august 2019. Og 2. juledag er han igen på arbejde.

"Selv om vi er fire præster, har det været en travl december med julegudstjenester og juleafslutninger for alle aldersgrupper, men sådan er højtiden, og det er en glæde at møde alle dem, der kommer i kirke," konstaterer Jes.

For mange er det en ganske fast juletradition at begynde juleaften i kirken. Synge de vanlige salmer, høre juleevangeliet, mindes og glæde sig. Sognepræsten går ikke op i, hvorfor folk kommer i kirke. Det, synes han, er underordnet. Han glæder sig til at se dem, og han håber, at alle vil føle sig godt hjemme!

Byt det perfekte med nærvær

Når han står på prædikestolen den 24. december, ved han, at kirkegængerne kender juleevangeliet om "Det skete i de dage." Endnu er juleprædiken ikke skrevet færdig, men den kommer nok til at handle om det håb, som blev tændt juleaften, da Jesus blev født. Et lys der skinner i mørket: "Mange har det svært, og for nogle er juleaften svær at komme igennem. Andre er ensomme, syge eller har mistet en. Flere er stressede. Jeg vil gerne tale om Jesus som det håb, vi kan sætte vores lid til uanset livssituation. Jesus kan give os mod til at være. Til at leve. Jeg vil gerne italesætte perfekthedskulturen. Hvorfor skal det hele være så perfekt, for at man selv kan føle sig perfekt? Der er ofte noget, som krakelerer alligevel. Som ikke bliver, som man forventede. Mange løber sig helt døde op mod jul, så man glemmer noget af det vigtigste - samværet med andre, fordi følelsen af ufuldkommenhed og utilstrækkelighed er der.

Julens budskab handler om, at selv om vi føler os utilstrækkelige og rammer forbi målet gang på gang, så kan vi føle os elskede af Gud ind i denne ufuldkommenhed. Gud opmuntrer os til at leve aktivt- livet er både en kæmpe gave og en opgave."

Inden juleaften kommer konfirmanderne til julehygge hjemme ved sognepræsten: "De gjorde godt nok store øjne, da jeg inviterede dem. Men jeg vil gerne møde dem med stor tillid og har også sagt, at de altid er velkomne til at få en snak med mig, hvis de vil," smiler Jes. Han satser på, at konfirmanderne som minimum lærer Fadervor og forstår, at Gud elsker os som dem, vi er. At han ikke slipper os eller forlader os. Det løfte er til alle uanset alder. Måske den største julegave.