
Klovborg Det skulle bare have været en lille afbrænding af lidt halmrester uden for en lade. Men det blev lidt voldsommere end ventet, da en 24-årig mand forsøgte at kontrollere flammerne på ejendommen ved Linnerupvej ved Klovborg mandag eftermiddag.
Gnister fra afbrændingen fløj nemlig ind i laden, hvor der også var halm.
Brandvæsen og politi blev tilkaldt til adressen klokken 16.12, og efterfølgende har politiet sigtet den 24-årige for overtrædelse af brandlovgivningen.