VM-fest i rød-hvide farver

Udgivet:23. november 2022, 07.11

Læsetid:1 minut

Guldminen gav i går eleverne fri og så sammen Danmarks kamp mod Tunesien.Foto: Henrik Ole Jensen

FODBOLD Tirsdag eftermiddag suspenderede Idrætsfriskolen Guldminen undervisningen og trak op ovenpå i skolens judolokale. Her stod den på storskrærmsvisning af Danmarks første VM-kamp anno 2022 mod Tunesien. Stemningen var i top forud for kampen, og mens »Re-sepp-ten« flød ud af højtalerne, gættede børnene på kampens resultat.

- Initiativet er først og fremmest for at fremme fællesskabet, hvor børnene samtidig bliver blandet på tværs og hygger sig sammen, lød det fra underviser Jan Kirkeby.

Mads Lindbjerg fra 6. klasse håber på, at Danmark kan gå hele vejen, men efter en tænkepause, lød svaret dog:

- Det bliver nok Brasilien, som løber med det hele. De har jo Neymar.