
Upcoming komik i Bakkehuset
Udgivet:22. august 2022, 07.00
Læsetid:1 minut
»De fulde fem« er nye unge komikere, der arbejder på at bryde igennem i underholdningsbranchen. I næste uge kan de opleves i Bakkehuset i Ikast. Foto: PR foto
9 måneder siden
STANDUP Fem gutter, der drømmer om at kunne leve af komik og underholdning har torsdag 25. august booket Bakkehuset i Ikast, hvor de vil give forskellige smagsprøver på deres kunnen.
Sammen kalde de sig »De Fulde Fem« og skriver om selv, at de er sjove gutter med forskellige tilgange til livets problematikker. Det være sig kærester, stoffer, børn og teknologi, som er nogle af de emner, der bliver kigget på igennem alkoholens slør.
- Det handler om fest og grin, imens kaos udspiller sig, fortæller Anders Jessen på vegne af »De fulde fem«
- Vi er alle i 20’erne og bevæger os på den hårfine grænse mellem at være ung og voksen, og drømmer i princippet om at kunne leve af at optræde, siger Anders Jessen, der som den eneste er jyde med udgangspunkt i Vejle. Resten af gruppen bor i dag i København, hvor de tjener til livets ophold som portør, maler, arbejde i filmbranchen og som selvstændig.
Anders Jessen, Lukas Whitfield, Morten Rogvi, Nicklas Do & Victor Hvid lover et show fyldt med fest og grin i et to timer langt show.