Nikolaj har fritidsjob som organist

IKAST Som så mange andre unge har Nikolai Thorkildsen fra Ikast et fritidsjob. Et job, der både kan forsøde tilværelsen som HTX-studerende i Herning, og som på sigt kan indgå i en opsparing til en studiebolig, en jordomrejse, et højskoleophold – eller hvad man ellers kan gå rundt og drømme om som 18-årig.

Men Nikolai Thorkildsens fritidsjob er alligevel noget forskelligt fra de job, hans jævnaldrende har. Han sælger hverken franske hotdogs på den lokale tankstation eller sætter varer op på hylderne i et supermarked. Nikolai Thorkildsen fra Ikast er nemlig organist.

Eller rettere – organistvikar, som kan springe til med relativt kort varsel, når der mangler hænder og fødder til at betjene orglerne rundt i de midtjyske kirker. I løbet af et års tid har han spillet til godt 20 gudstjenester, et par bryllupper og en enkelt begravelse.

Klaver og kirkekor

Fritidsjobbet kom ikke helt ud af det blå, for han har spillet klaver i 11 år og har fået undervisning på musikskolen, og han har sunget i koret i Ikast Kirke igennem nogle år. En af kirkens organister spurgte ham, om han havde lyst til at få orgelundervisning. Undervejs i forløbet fik han lov at spille som afslutning på gudstjenesten i Ikast Kirke, og det gav ham mod på at tilbyde sin assistance til lokale kirker.

- Ud over Ikast Kirke har jeg spillet i Faurholt, Gjellerup, Fjelstervang, Sdr. Felding og Fredens Kirke i Herning. Og så øver jeg på orglet i Ikast Østre Kirke, når der ikke foregår noget i kirken. Det er meget praktisk, for jeg bor lige rundt om hjørnet herfra, siger Nikolai Thorkildsen.

Får løn for at øve

Han har skrevet rundt til kirkerne og meldt sig som vikar, og det har givet pote, for organister hænger ikke på træerne. Når han bliver tilkaldt som vikar, får han tilsendt salmenumrene nogle dage i forvejen, så han har mulighed for at øve sig inden gudstjenesten.

- Det kræver jo, at jeg sætter tid af til at øve. Som vikar får jeg også løn for at øve, og så har jeg mulighed for at arbejde fleksibelt og passe øvningen ind med mine andre planer, siger han.

Orgler er meget forskellige. Nogle er små og andre meget store, og de er konstrueret og placeret forskelligt. Derfor møder han gerne ind 45 minutter i forvejen, hvis han skal spille på et orgel, han ikke har spillet på før, så der går alt i alt en del timer med øvning, forberedelse og transport i forbindelse med gudstjenesterne. Derfor er han også forsigtig med ikke at sige ja til for mange gudstjenester, for der skal både være tid til hverdagen i 2. g på studiet i Herning, til vennerne og til kirkekoret – og tid til at forberede sig, for Nikolai Thorkildsen er en grundig ung mand, der gerne vil gøre tingene ordentligt. Han kunne for eksempel godt klare sig igennem med kun at spille med hænderne, men han sætter en ære i også at få fødderne med, så han kan få det fulde udbytte ud af orglets lyd ved at betjene de dybe toner med orglets pedaler. Derfor har han også investeret i et par sorte sko med glat bund, som gør det nemmere at træde på de rigtige pedaler.

Et ekstra boost af orglet

Det er præsten, der bestemmer hvilke salmer, der skal synges ved gudstjenesten. Men musikken ved indledningen og afslutningen på gudstjenesten – præludium og postludium, som det hedder på organistsprog – er helt op til Nikolai Thorkildsen. Han vil gerne spille noget relevant, hvis det kan lade sig gøre, og han er stille og roligt ved at opbygge et arkiv med noder til egnede præ- og postludier.

- Når jeg er ude i kirkerne og spille, glæder jeg mig allermest til præludiet og postludiet. Det er dejligt at få lov at fyre noget af, som jeg har øvet mig på, og som kan få et ekstra boost af orglets store lyd, siger Nikolai Thorkildsen.

- Det sværeste ved at være organist er koordineringen, når jeg både skal læse noder og spille med hænder og fødder. Når man spiller orgel, skal man også holde og slippe tonerne på en anden måde, end når man spiller klaver, tilføjer han.

Skal styre tempoet

En anden udfordring er at spille til fællessang i kirken. Som organist sidder man tit med ryggen til kirkegængerne, og i nogle kirker endda helt skjult fra dem. Derfor kræver det en særlig opmærksomhed at holde et tempo, som passer til fællessangen.

- Det skal være mig, der styrer tempoet. Særligt i de store kirker kan det være lidt farligt for mig at begynde at lytte for meget efter kirkegængerne, fordi der tit er en del forsinkelse på lyden i de store rum, og så falder tempoet, fortæller Nikolai Thorkildsen.

Er selv aktiv i kirkelivet

Ud over salmerne og præ- og postludium skal organisten også spille til nogle svar, som menigheden synger til præsten under gudstjenesten. Det kræver, at man kender gudstjenestens drejebog ganske godt, og det gør Nikolai Thorkildsen af flere årsager.

- Dels har jeg jo erfaring fra kirkekoret, og dels er jeg vant til at komme i kirken. Jeg er blandt andet selv aktiv i Indre Missions Ungdom, så kirken er bestemt ikke fremmed for mig. Derfor er det også rart, at jeg som organistvikar kan kombinere det med mine musikalske evner, og det er fantastisk at kunne tjene penge på noget, som jeg nyder, siger han.

Orgel eller naturvidenskab

Der er mangel på organister i de danske kirker, så derfor kunne det jo være oplagt for Nikolai Thorkildsen at fortsætte ud ad orgelsporet og blive fuldtidsorganist efter studiet i Herning. Men det er stadig til overvejelse.

- Jeg er også rigtig glad for matematik og fysik. Jeg går da med tanken om at læse videre på musikkonservatoriet, men jeg kunne også godt tænke mig at arbejde med naturvidenskab. Jeg vil gerne lidt af begge dele, så måske kunne det være en mulighed for mig at fortsætte som organistvikar, mens jeg læser noget andet. Det har jeg ikke bestemt mig for endnu, siger han.