Firkløver tænkte firkantet

Elever på Hestlund Efterskole udtænker fremtidens huse

Udgivet:18. marts 2015, 13.00

Læsetid:3 minutter

Morten Kallesøe var begejstret for enkeltheden - der kan tisses i sneen. På billedet ses også de fire drengeMagnus Jakobsen, Mads Christian Kirkegaard, Joachim Vestergaard og Mads Oxlund Petersen ?foto laila kempel

Laila Kempel
Journalist| lak@ikastavis.dk

8 år siden

ENtreprenørskab De var fire drenge og katastrofal bagefter tidsplanen....og fik ros.

Magnus Jakobsen, Mads Christian Kirkegaard, Joachim Vestergaard og Mads Oxlund Petersen, elever i 10. klasse på Hestlund Efterskole, følte sig udfordret da de i sidste uge blev præsenteret for en noget anderledes opgave: Design et attraktivt familiehus på en af de nyudstykkede byggegrunde i Bording i løbet af et par dage

- Vi tænkte og tænkte og kunne se, at vi var håbløst bagefter de øvrige grupper. Vi havde ikke fået ideen....og kunne se, at de andre var i fuld gang med at lave modellen, siger de fire drenge.

Da de var allermest bagefter og desperate kom en lærer forbi og spurgte til, hvordan det gik.

- Og det var vildt mærkeligt, for da vi sagde, at vi ikke var kommet nogen vegne, fik vi ros....fordi vi gav os tid til at tænke, siger drengene.

De havde tænkt sig så godt om, at de fredag eftermiddag løb med sejren i den udskrevne konkurrence og fik stor ros af arkitekterne i dommerkomiteen.

- Jeg lærte på arkitektskolen, at tingene skal være så enkle, at det kan tisses i sneen, - og det er det I har præsteret, sagde arkitekt Martin Kallesøe, der driver selvstændig virksomhed midt i København.

Han var imponeret over firkløverets ide om at tænke kvadratisk. Huset er et kvadrat, der er placeret på en terrasse, som også er kvadratisk ligesom de fleste rum i boligen. Og så var der drengenes tagkonstruktion, der også gik lige ind hos de to arkitekter i dommerkomiteen.

Dommerkomiteen, der bestod af Martin Kallesø, arkitekt Preben Munk fra Herning, lokalråds formand Evald Asp og lærere fra skolen var imponeret over de mange bud på en moderne familiebolig og roste alle for deres engagement og gode ideer. De erkendte, at de var kommet på en svær opgave, men havde valgt tre ud til en finale og siden den endelige vinder.

Innova 10

Eleverne har som valgt at være en del af INNOVA10-linjen, hvor de fik følgende opgave:

I skal bygge et hus i Bording. Byen er i stagnation, og I skal være med til at designe et attraktivt hus, som vil trække nye borgere til byen. Desuden skal I vurdere, hvilke familietyper, der vil finde Bording attraktiv i forhold til jobmuligheder og fritidsinteresser i nærområdet.

Hvert bidrag skal indeholde en 3-dimensionel model af huset og grunden og en beskrivelse af projektet.

Alle kan de spændende bud på de bedste Bording-huse i Bordinghallen frem til den 23. marts.

Baggrund

Danmark lever af gode ideer og evnen til at tænke nyt. Hestlund Efterskole har derfor innovation på skemaet i 10. klasse, hvor eleverne udvikler kreative processer og nye produkter, og skolen prioriterer at give ideer til lokalområdet. Desuden finder eleverne ud af, at de kan meget mere, end de tror. Og så er det super spændende at lave noget til virkeligheden udenfor klasselokalerne!

De fire drenge var i processen overraskede over, at de brugte mest tid på at få ideen end at udføre den, og de til-og med fik ros fordi de gav sig tiden til at tænke.

Præmien for deres førsteplads var en tur i biografen med popcorn og sodavand,og her var de igen fuldstændige enige om, at det Kingsmen, der blev belønningen.

Det vindende helt bogstavelige kvadratiske hus ?foto laila kempel
Den lokale arkitekt Preben Munk ses her med de tre finalister i konkurrencen om en spændende bolig i Bording. Forslagene kan iøvrigt ses i Bording hallen frem til den 23. marts ? foto laila kempel