Danskens vugge ved Bølling Sø: Ny udstilling på Klosterlund om stenalderjægerne
Klosterlund har åbnet for en ny og permanent udstilling om de første, der slog sig ned ved Bølling Sø
Klosterlund har åbnet for en ny og permanent udstilling om de første, der slog sig ned ved Bølling Sø
De dyr, stenalderjægeren jagede, ses i et flot tableau. Bemærk kraniet i baggrunden af det største byttedyr, nemlig uroksen, der er uddød. Foto: Tom Laursen
ENGESVANG Gennem de seneste år har adskillige tilflyttere bygget nyt og bosat sig ved Bølling Sø.
De nye borgere i Engesvang er lokket dertil dels af overkommelige grundpriser, dels af den smukke og afvekslende natur, som området byder på.
Det er en gentagelse af historien.
For hen ved 12.000 år tilbage kom de første stenalderjægere også til Bølling Sø. De kom, i takt med at isen smeltede efter istiden, og flokkene af rensdyr trængte mod nord. Lige efter dem kom naturligt jægerne.
De slog sig i en periode ned i landskabet omkring Engesvang, der jo bød på både et varieret dyreliv samt fisk i søen.
På Klosterlund Museum har man netop åbnet en udstilling om stenalderjægerne ved Bølling Sø. Der er tale om en udstilling af permanent karakter, og den vil med tiden bliver yderligere udbygget.
Ikast Avis var med på et smugkig sammen med museumsinspektør Julie Lolk.
Rundt om er der montrer, der rummer en mængde af de våben, som de første jægere havde med sig. Siden fortæller fundene, at våbnene blev tilvirket på stedet.
Ud over de mange montrer er der et spændende tableau, der fortæller historien om det dyreliv, som stenalderjægerne stødte på. Bortset fra kraniet af en urokse er de fleste af dyrene vendt tilbage i forbindelse med gendannelsen af Bølling Sø for snart en snes år tilbage. Det gælder blandt andet også fiskeørnen.
Et hjørne er afsat til de yngre årgange. Her er der lavet en slags quizbord med spørgsmål, og hvis man mod forventning ikke har svaret på rede hånd, kan det hittes bag nogle låger i nærheden.
- Det her har kun kunnet lade sig gøre takket være vores frivillige, siger en glad museumsinspektør.
De frivillige er i denne forbindelse Mandagsklubben, der tæller et dusin pensionerede håndværkere, der - som navnet antyder - sætter hinanden stævne hver mandag og klarer løbende opgaver. De seneste måneder har det primært handlet om at tilvirke de flotte montrer og andre effekter, som udstillingen rummer.
Da de første stenalderjægere dukkede op, var Bølling Sø fortsat en sø, men det blev snart til en mose. Derfor er der gjort så mange velbevarede fund.
Faktisk var Klosterlund en slags arkæologi-klondyke, da der midt i 1930’erne blev foretaget en mængde udgravninger på stedet.
Det var i første omgang lokale tørvegravere med interesse for arkæologi, der fandt en mængde spændende sager i mosen, og det førte til oprettelsen af et lille museum i nærheden af det nuværende.
De mange fund kom Nationalmuseet for øre, og fagfolk herfra overtog udgravningerne.
Det er fund fra disse udgravninger samt senere fund, der danner grundlag for den nye udstilling på Klosterlund.
Faktisk var fundene så skelsættende, at der blandt arkæologer opstod et begreb, som blev døbt Klosterlund-kulturen. Betegnelsen blev dog siden ændret til Maglemosekulturen, da der blev gjort lignende fund nærmere landets hovedstad.
- Det må vi så leve med, konstaterer Julie Lolk, der viser Folkebladet rundt ved de forskellige montrer.
De fleste rummer forskellige våben, og der er samtidig en tidslinje, der skildrer livet gennem 6000 år ved Bølling Sø - fra dengang beboerne gik fra at være gennemstrejfende jægere til at blive mere fastboende samlere og landmænd, der supplerede deres kost med jagt og fiskeri.
En af montrerne huser udstillingens »kronjuveler«. Der er taler om ganske små klumper af birkebeg, og kigger man godt efter, kan man ane tandmærker i det bløde materiale.
Birkebeg var stenaldermandens »lim« og blev blandt andet benyttet, når flintespidsen røg af pilens træskaft.
- De to klumper er spændende, fordi vi fastslået, at det viser sig, at det er et barn, der har tygget. Begen kan være brugt som datidens tyggegummi, men det kan også være blandet med spyt for at blødgøre materialet, oplyser Julie Lolk.
Museumsinspektøren på Klosterlund Museum tilføjer, at man i øjeblikket er ved at undersøge dna fra det spyt, som vore forbørn har afsat i materialet.
- Hvis det lykkes, kan vi ud fra dna-materialet måske finde ud af, hvordan datidens mennesker så ud, siger Julie Lolk.
Det er indtil videre tanken, at der er tale om en permanent udstilling, der så småt er på vej til at blive udbygget.
I det tilstødende lokale er man nemlig så småt gået i gang med opbygningen af en forlængelse af den nyåbnede udstilling.
Udbygningen er kaldt »Søens historie«, og første tableau er allerede skabt. Det er skelettet af en krondyr, der er blevet fundet i tørvemulden.
Bag dette skelet ligger lidt af et mysterium. Det viste sig nemlig, at man fandt overraskende mange kronhjorte på et ganske lille areal, men det er endnu ikke opklaret, hvad der ligger bag denne pludselige massedød.
Der er arbejdet på udstillingen på Klosterlund siden årets begyndelse, og det var faktisk planen, at den skulle åbne tidligere, men som med meget andet har coronaen forsinket det hele. Men nu er udstillingen så endelig åben for offentligheden.
Udstillingen kan nydes i museets normale åbningstid, og det er såmænd ganske gratis at blive klogere på den facinerende fortid, Klosterlund-området gemmer på.