Tag frokostkurven med: Kirken rykker ned til søen

De tre sogne omkring Bølling Sø har fælles friluftsgudstjeneste Kristi Himmelfartsdag, torsdag 18. maj

Udgivet:16. maj 2023, 16.00

Læsetid:2 minutter

Deltagerne bliver også opfordret til at medbringe noget at sidde på. Klapstole er dog ikke optimale, da man skal sidde på en ret stejl skråning. På billedet ses Kresten Thue Andersen, der er sognepræst i Kragelund og Funder. Foto: Hans Jørgen Hansen

Mikkel Korsgaard Christensen
Egnsredaktør
Mikkel Korsgaard Christensen
Egnsredaktør| +45 96 26 34 67 | mkc@herningfolkeblad.dk
Kære læser. Jeg dækker sundheds- og ældreområdet samt arbejdsmarkedsområdet i Ikast-Brande - men jeg skriver og interesserer mig for stort set alt. Jeg elsker at skrive features og menneskehistorier, og jeg går meget op i politik samt alt slags sport. Bor i Ikast, er gift og har to sønner. Holder meget af lange løbeture i naturen og samvær med familien.
Se flere artikler af Mikkel Korsgaard Christensen

ENGESVANG Det bliver næppe ret meget smukkere, end det er lige nu. Syrenerne blomstrer om et par uger, og de første gyveler sender smukke gule farver og forårsdufte ud. For det er nemlig forår, og det er, som om himlen åbner sig. Sådan lyder det i hvert fald fra menighedsrådet i Engesvang, som fortæller til Herning Folkeblad, at det Kristi Himmelfartsdag er til til den årlige friluftsgudstjeneste. Det er de tre sogne omkirng Bølling Sø, som står bag traditionen, og i år er det Engesvang Kirke, som lægger »hus« til.

Det fortæller menighedsrådsmedlem Hans Jørgen Hansen.

- Det har været en tradition siden Bølling Sø blev genskabt i 2005, at de tre sogne omkring søen samles til den årlige friluftsgudstjeneste ved søen.

Planlægningen i år har været lidt problematisk, fordi det har været usikkert, hvem der vil være præst i Engesvang. Det er nemlig de to præster, der i fællesskab arrangerer gudstjenesten. Enkelte år har der faktisk været to prædikener, men normalt er det den ene, der holder prædiken og den anden, der læser bibeltekster og bønner, siger Hans Jørgen Hansen.

Tag frokostkurven med

Da det for nogle måneder siden blev klart, at Torben Pedersen fortsat vil være konstitueret sognepræst Kristi Himmelfartsdag, kunne planlægningen gå i gang.

- Tidligere har friluftsgudstjenesterne på Engesvang-siden fundet sted på Lille Dværgbakke, men da adgangsforholdene der er noget problematiske for gangbesværede, har det de seneste gange været på en skråning for enden af Ellevej ved siden af mindestenen for tørvearbejderne, lyder det.

Han fortæller videre, at musikken bliver lidt anderledes end i kirken.

- Da det ikke er nemt at slæbe et orgel med ud i naturen, vil musikledsagelsen til salmerne være klarinet og bas. Men der bliver både salmesang og altergang. Og efter gudstjenesten er der stående kirkekaffe og kage. I forventning om at vejret bliver pragtfuldt forårsvejr, opfordrer menighedsrådene også til, at man tager en frokostkurv med, så det kan blive en dejlig skov- og sø-tur, siger Hans Jørgen Hansen.