Soul med de gamle mestre

Soulworkers møder op med 10 m/k på Bakkehusets scene 13. november

12. november 2020, 15.00

Soulworkers. Foto: PRIVAT

IKAST De 10 medlemmer af bandet Soulworkers brænder for soulmusikken og hylde de gamle mestre som James Brown, Otis Redding, Marvin Gaye og Stevie Winwood.

Det får man at opleve, når bandet endnu engang indtager Bakkehusets scene – under corona-sikre koncertforhold.

Det vil sige, at der ikke bliver dans den aften, som der plejer at være. Men intensiteten i musikken kommer garanteret ikke til at fejle noget.

Koncerten finder sted 13. november.

Soulworkers er alle garvede musikere, der har rødder i rock, soul, blues og jazz. Bandets medlemmer fandt sammen omkring den fælles kærlighed til rendyrket soulmusik og er ude på deres egen mission med mottoet ”Den skal sidde i skabet – og det skal saftsusemig være sjovt.”