Et vigtigt budskab i demensugen: Jutta og Lene er på tur i byen med kærlighed og bolsjer

Mikkel Korsgaard Christensen

Egnsredaktør

Mikkel Korsgaard Christensen

Egnsredaktør| +45 96 26 34 67 | mkc@herningfolkeblad.dk

Kære læser. Jeg dækker sundheds- og ældreområdet samt arbejdsmarkedsområdet i Ikast-Brande - men jeg skriver og interesserer mig for stort set alt. Jeg elsker at skrive features og menneskehistorier, og jeg går meget op i politik samt alt slags sport. Bor i Ikast, er gift og har to sønner. Holder meget af lange løbeture i naturen og samvær med familien.

Se flere artikler af Mikkel Korsgaard Christensen

IKAST-BRANDE Vi nåede det lige akkurat ikke og kunne blot se den gule bagende af bybussen. Herefter falder blikket på en vinkende kvinde. Det er Jutta Andersen fra Ældre Sagen. For få sekunder siden har hun været en tur inde i bybussen med bolsjer, balloner og med et emblem på sin jakke, som forestiller to udstrakte hænder, der mødes.

I denne uge markerer vi den nationale demensuge i hele landet. Derfor er Herning Folkeblad taget med de to frivillige Lene Thorslev Petersen og Jutta Andersen en tur rundt i byen. Kvinderne vil sætte fokus på demens, og så er håbet at kunne møde nogle borgere, der vil kunne have brug for en hjælpende hånd.

- Om vi møder borgere, som er demente, er ikke nødvendigvis afgørende for det, vi laver i dag. Det handler i ligeså høj grad om at udbrede kendskabet og nedebryde det tabu, som desværre fortsat er forbundet med demens, siger hun.

Brug logoet

Jutta Andersen puster ud og peger på sit bryst, hvor demenslogoet sidder i en knappenål. Det er to år siden, Danmark fik sit demenssymbol, da skuespiller og sanger Hella Joof reklamerede for sagen med den kendte sætning: »Nu vi er her - kan vi ligeså godt danse«. Med et underliggende budskab om at man skal kunne leve et godt og værdigt liv med demens. Livet kan fortsat være fyldt med lykke trods sygdommen.

Det er Jutta Andersen enig, og hun håber på at turen rundt i Ikast kan udbrede kendskabet til logoet yderligere.

- I år er temaet, at man skal kunne komme fra a til b - også selv om man er dement, og her er der ingen tvivl om, at det vil være en fordel både for den demente, men også for omgivelserne, hvis man bærer et demenslogo. Der er mulighed for at udøve et ekstra hensyn, siger Jutta Andersen.

Vi venter på den næste bus, mens snakken går på, hvorfor Jutta Andersen vælger at bruge en hel uge på at opsøge busser og toge.

- Jeg har ikke selv nogle i min familie eller omgangskreds, som har været ramt af demens - heldigivis - men jeg føler en slags forpligtelse - også fordi jeg sidder i bestyrelsen i Ældre Sagen Ikast, fortæller Jutta Andersen.

Livet må ikke gå i stå

Alzheimer og andre demenssygdomme ændrer hvert år livet for mange familier. At se et familiemedlem forandre sig i takt med, at demenssygdommen udvikler sig, er overvældende og svært for de fleste. Men livet med demens skal ikke gå i stå. Og hvis det står til Ældre Sagen, må demens aldrig betyde social isolation – fordi fysisk aktivitet og samvær er helt afgørende for et bedre liv med demens.

Det er blandt andet de påmindelser, Jutta Andersen og Lene Thorslev Petersen har med sig rundt pakket ind i bolsjer, omsorg og kærlighed.

Jutta Andersen ser på tidsplanen ved busstoppestedet og konstaterer, at det må være tid til et lille hvil.

- Det varer to timer, før bussen næste gang kommer hertil, så hvis det skal være pausetid, er det vist nu, siger hun med et smil.

De to frivillige trasker over mod parkeringpladsen med favnen fyldt med balloner, bolsjer og kærlighed.