25-årsjubilæum i Ungdomsskolen: Engang elever - men nu på lærerlisten

Peter Zylauv Kristensen og Michael Hagedorn Rasmussen kan ved Ungdomsskolens sæsonstart fejre 25-årsjubilæum

18. september 2021, 08.22

Peter Zylauv Kristensen (forrest) og Michael Hagedorn Rasmussen kan i år hver især fejre 25-årsjubilæum som underviser i den kommunale ungdomsskole. De var selv elever på stedet som unge og er begejstrede for at kunne give de gode oplevelser videre til de næste generationer - og har ingen planer om at stoppe. De er her fotograferet foran Ikast Ungdoms Center på Kongevejen, hvor Ungdomsskolen har haft base de sidste mange år. Foto: Laila Kempel

IKAST Som unge i Ikast så de frem til aftener i den kommunale ungdomsskole. De elskede at tage cykelturen til Brikken - Ungdomsskolens daværende lokaler på Claudisvej i Ikast.

De fik undervisning i motorlære og edb, som dengang handlede om en Commodore 64.

Deres tanker og erindringer giver værdi og gode minder.

I 25 år har de nu siddet på den anden side af katederet og været dem, der år efter år har tiltrukket elever til deres egne hold i henholdvis motorlære og computervidenskab.

Peter Zylauv Kristensen og Michael Hagedorn Rasmussen kan forud for sæsonstarten i Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole fejre 25-årsjubilæum og har ingen aktuelle planer om at stoppe, for - som de begge sådan nogenlunde enige udtrykker det - så længe der kommer elever, så giver det mening.

Computernørd

45-årige Michael Hagedorn Rasmussen har faktisk gjort ungdomsskolen til sit fuldtidsarbejde.

- Det er sådan, det har udviklet sig. Jeg har fire hold fordelt på fire aftener om ugen, så jeg vil faktisk kalde det mit fuldtidsarbejde, som jeg supplerer med freelancejob inden for it-verdenen, forklarer han.

Allerede som dreng var Michael Hagedorn Rasmussen en nørd - en computernørd.

- Det kan man vist godt kalde det. Jeg var 10 år, da jeg fik min første computer - en Commodore 64. Biblioteket havde to bøger om edb - og dem havde jeg for længst gennemlæst, siger Michael Hagedorn Rasmussen.

Han var vild med computeraftenerne på Brikken, som også var en hyggelig klub, som han godt kunne lide at komme i.

- Jeg gik også på et vildmarkshold, og det var jeg også ret optaget af: turene ud i naturen - i kano og med overnatning i telt. Det var en god tid, siger Michael Hagedorn Rasmussen.

Og det er præcis de gode minder og oplevelser, han gerne vil være med til at sikre, at de yngre generationer også får med i deres rygsæk.

Michael Hagedorn Rasmussen fik lagt kimen til sin egen livsbane i den kommunale ungdomsskole. Med en uddannelse som datamatiker og en overbyggende diplomuddannelse har han det faglige helt på plads, når han tager imod eleverne - også dem, der gerne vil nørde og vil helt ind i computerhjernen.

- Hovedparten af vores elever er gamere. De kommer for at spille. E-sport er vokset, og det er man ikke i tvivl om. I mine første år som underviser brugte vi tid på at programmere. I dag er det måske 10 procent, hvis man er heldig, siger Michael Hagedorn Rasmussen og tilføjer, at de unge i dag i højere grad er brugere end det, han betegner som nørder.

Y2K

- Mange af eleverne bliver jo ved og ved med at komme, og det har givet grobund for både venskaber og kammerater. Selvom de bliver for gamle til at være på holdene, kommer de til Y2K - vores store computerparty, som vi holder to gange om året, fortæller Michael Hagedorn Rasmussen, der fik ideen og fortsat holder liv i den her over 20 år senere.

Det lidt kryptiske navn for computerpartyet, der plejer at fylde hele skolehallen i Bording over flere dage, henviser til computerbetegnelsen Year 2 Kilo - år 2000; et begreb blandt programmører, der op til år 2000 frygtede, at alt it ville bryde sammen, når vi trådte ind i et nyt årtusinde.

- Computerpartyet skulle jo hedde noget. Vi startede i år 2000. To-tallet giver sig selv, og K er for programmører det samme som 1000, forklarer Michael Hagedorn Rasmussen frejdigt og fuld af energi til at give sig i kast med endnu et travlt år.

For som han siger:

- Så længe eleverne bliver ved med at komme, gør jeg også. Vi har gode forhold - fine computere og gode lokaler lige ved siden af klubben i Bording, så det er eftertragtet.

Første hold motorlære

Michael Hagedorn Rasmussen blev sammen med kollegaen Peter Zylauv Kristensen fejret ved et opstartsmøde for lærerne forleden.

Peter Zulauv, som i dag er 63 år, var faktisk elev på det første motorlærehold og husker, hvordan han på Brikken var med til at hænge nyindkøbt værktøj på plads.

- Jeg var aldrig i tvivl om, at det var det, jeg skulle. Jeg fik min første bil, da jeg var 11 år. Jeg spurgte min far, om jeg måtte få en knallert, men han synes, jeg lige så godt kunne få en bil med det samme. Så det fik jeg. Jeg drømte om at blive mekaniker, men måtte opgive drømmen på grund af allergi for olie. Jeg blev maskinsnedker, men har altid arbejdet med biler, siger Peter Zylauv og understreger, at han altså må arbejde med handsker.

Kammeratskab er vigtigst

I dag har han bare et enkelt hold, da sønnen har taget over.

- Det er ungerne, der bestemmer. Vi har lavet alt, der kan snurre rundt: biler, elkøretøjer og handicapscootere, og vi har genbrugt motorsave, så de i alt fald ikke kan fælde træer, siger Peter Zylauv.

Han var på et tidspunkt aktiv folkerace-kører og deler ud af sin viden på det felt og sørger - sammen med de unge - for, at ungdomsskolens folkeracere er kørende.

- Eleverne kan noget forskelligt. Der er nogle, der aldrig har haft beskidte fingre og måske ikke får det. Det er ikke så vigtigt for mig. De har været her, hygget sig og er en del af kammeratskabet. Det er vigtigst.

- Eleverne er ikke meget anderledes i dag, end da jeg startede.

- Jeg har kun få regler, som til gengæld skal overholdes. Man taler pænt om og til hinanden og så overholder man sikkerhedsreglerne, når vi arbejder med bilerne. Det kan der ikke ændres på, siger Peter Zylauv, der som sin kollega ikke har i sinde at holde, så længe der er elever på holdet.