
2 måneder siden
BUDGET 102.605,95 kroner. Så meget – eller så lidt – kostede det Ikast-Brande Kommune at have et Ældreråd i 2022.
Langt størstedelen af udgifterne – i alt knap 89.000 kroner - er gået til dækning af diæter og kørselsgodtgørelse til medlemmerne samt kurser, temadage og møder, mens resten er brugt på at betale kontingenter samt indkøb af varer og gaver for godt 5.000 kroner.
Totalt set havde Ældrerådet fået 105.000 kroner at gøre godt med, og det budget har rådet altså formået at holde sig indenfor. Besparelsen på de knap 2.400 kroner kan imidlertid ikke overføres til 2023, hvor Ældrerådet til gengæld kan glæde sig over at have fået udvidet budgetrammen med 3.000 kroner, så rådet i år kan disponere over 108.000 kroner.