112

Vanvidskørsel: Motorcyklist kørte 223 kilometer i timen i 90 kilometer-zone

En motorcyklist er i dag ved Retten i Herning blev idømt ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder samt en bøde på 11.000 kroner

21. januar 2020, 14.05

Foto: Martin Ballund

HERNING En 45-årig motorcyklist kørte 223 kilometer i timen i en 90 kilometerzone.

Det blev målt af færdselspolitiets motorcykelpatrulje, og derfor koster det manden en bøde på 11.000 kroner samt ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder.

Det har Retten i Herning i dag besluttet.

Den 45-årige motorcyklist blev målt af færdselspolitiet på Midtjyske Motorvej i nordlig retning over en strækning på cirka 1280 meter.

Manden erkendte at have kørt for stærkt, men ikke så stærkt.

Målingen var dog grund nok til at retten fandt ham skyldig. Den dømte var ikke selv til stede ved domsafsigelsen ved Retten i Herning.