112

Alkoholmeter slog ud: Beruset bordingenser

29. juli 2021, 06.56

Foto: Martin Ballund

BORDING Klokken faldt onsdag aften i slag på Klochsvej for en 40-årig mand fra Bording.

Det skete ved godt 20-tiden, da han kom kørende i sin personbil.

Til alt uheld for den 40-årige var der en politipatrulje samme sted samme tid, og betjentene fandt den 40-åriges kørsel usikker.

Han blev bragt til standsning og fik lov til at afprøve alkometeret.

Apparatet slog ud over det tilladelige, og den 40-årige blev anholdt og ført med til udtagning af en blodprøve, der kommer til at vise, hvor voldsom promillen var, og hvilke sanktioner, der skal træffes mod den berusede bilist.