Vinterens midtpunkt: markeres med lysmesse

KYNDELMISSE

OG TRO Ordet kyndelmisse betyder lysmesse. I den gamle katolske kirke var det dagen, hvor man indviede og velsignede de nye lys, der skulle bruges det kommende år. Lyset har også spillet en central rolle i den folkelige fejring af kyndelmisse, som markerede midtpunktet i vinteren, og det blev fejret med store fester. Kyndelmisse var også det tidspunkt, hvor man gjorde status over foderbeholdningen i laden, for man skulle helst have halvdelen af foderet i behold ved kyndelmisse, hvis dyrene skulle klare sig igennem til foråret.

Debat om helligdagsreform – også i 1770

Kyndelmisse falder 40 dage efter, at Jesus blev født. I de jødiske traditioner blev en kvinde betragtet som uren i 40 dage efter at hun havde født. Når de 40 dage var gået, kunne hun blive renset i templet. Derfor har kyndelmisse også været kaldt Mariæ Renselsesdag.

Kyndelmisse var i øvrigt en helligdag i Danmark frem til 1770. Her blev den afskaffet sammen med en række andre helligdage. Helligdagsreformen i 1770 medførte stor debat og kritik, så det er ikke noget nyt, at danskerne nødigt vil afgive deres helligdage.

Kyndelmissegudstjenesten 2. februar i Fonnesbæk Kirke begynder klokken 19.