Fem minutter med ganske stor effekt. Børneby ændrer åbningstid

Udgivet:23. april 2023, 12.00

Læsetid:1 minut

1 måned siden

MØDETID Dørene til Bording Børneby åbner hver morgen klokken 6.30.

Det bliver nu ændret med fem minutter, så der vil være pædagoger på plads til at tage mod de første børn klokken 6.25.

Det betyder så også, at der for fremtiden lukkes fem minutter tidligere, så de sidste børn og pædagogerne står klar til at tjekke ud klokken 16.55. Fredag fastholdes lukketiden dog til klokken 15.30.

Ændringen træder i kraft fra begyndelsen af næste uge.

Baggrunden er, at flere forældre har henvendt sig til Bording Børneby.

Det drejer sig om de forældre, der skal møde ind på deres arbejde klokken 7.00.

Den tidligste aflevering en halv time tidligere har betydet, at de har mere end vanskeligt ved at stemple ind på deres arbejde til rette tid. Men det problem skulle de fem minutter ekstra gerne råde bod på.

Læs også
»Kom maj, du søde milde« »Kom maj, du søde milde«
Læs også
»Kom maj, du søde milde«