Karen Hebsgaard stopper efter 37 år: Børn skal kede sig og møde modstand

Karen Hebsgaard, SFO-leder på Nordre Skole, har i 37 år været børnenes kvinde. Men nu er det slut. Forude venter efterlønnen og tanker om, hvad den nyvundne tid kan og skal bruges til

9. februar 2020, 06.59

Karen Hebsgaard har netop haft sin sidste officielle arbejdsdag. Hun er i dag gået på efterløn og ser med glæde tilbage på 37 år i institutionen i Ikast. Foto: Henrik Ole Jensen

IKAST De har iPad, computere og mobiltelefoner. Men de har også tv-skærme og et væld af andre elektroniske legeredskaber.

Børn må nemlig ikke kede sig i en moderne verden, hvor der konstant skal ske noget, og konstant være noget man skal af sted til.

Men sådan bør det ikke være ifølge den tidligere leder af SFO på Nordre Skole i Ikast, som siden i fredags skal tituleres efterlønner.

Karen Hebsgaard har i 37 år talt børnenes sag og set, hvordan børneliv har ændret sig efterhånden som nye generationer og nye tider er kommet til.

- Vi har glemt det vigtige i at give børnene lov til at slappe af. Det er sundt at have tid til at kede sig og få chancen for at koble af fra en travl hverdag, hvor der konstant stilles krav til, hvad man skal, siger Karen Hebsgaard.

Tid i overskud

Hun har taget en velovervejet beslutning om selv at stå af arbejdsræset og få tid i overskud.

- Jeg har jo i mange år haft en arbejdsuge, der går ud over de normale 37 timer, så udfordringen er da at finde ud, hvad der skal fyldes på i stedet for. Men det skal jeg nok finde ud af, siger Karen Hebsgaard med vemod i stemmen.

For nok er beslutningen velovervejet og planlagt, men jo tættere på datoen hun kom, jo sværere blev det.

- Det er da en underlig fornemmelse. De sidste måneder er blevet brugt til at pakke ned, lukke ned og smide ud, og ikke mindst overlevere opgaverne. Jeg har været privilegeret og haft mulighed for at gøre stort set det, jeg gerne ville. Men nu har jeg tiden som en ny medspiller og skal ud og opleve, mens vi kan, siger Karen Hebsgaard.

Nytænkning

Hun kan også skue bagud og glæde sig over, hvor meget Ikast-Brande Kommune får for pengene på pasningsområdet.

- Ikast-Brande har altid været klar til at gå nye veje og prøve nye ting af, men jeg tror desværre ikke, politikerne er klar over, hvad det er, deres besparelser betyder for vores børn. Personalenormeringen reduceres så der i dag er en fjerdel af de voksne per barn, som da jeg begyndte for knap 40 år siden. Det giver begrænsninger, men i høj grad også udfordringer for det enkelte barn, siger Karen Hebsgaard.

Hun beklager, at det ikke længere er muligt at tage en mindre gruppe børn ud af fællesskabet for at give dem den specielle opmærksomhed, som de behøver, så de i højere grad kan være med i fællesskabet.

- De mange reduktioner gør det svært at være barn, og vi ser desværre også, at flere og flere får svært ved at agere i fællesskabet, siger Karen Hebsgaard.

Hun er slet ikke i tvivl om, at der er alt for få hænder og voksne i et barns hverdag.

Karen Hebsgaard voksede op med en hjemmegående mor og tre søskende.

- Og der er jo en verden til forskel. Tænk på, hvilken normering det var. Vi var »kun« fire børn til en voksen. I dag skal der 26 børn til, at der er en voksen i hele SFO’ens åbningstid inklusiv skoleferier. Jeg synes, det er på tide, at vores lokalpolitikere råber op og får gjort landspolitikerne opmærksomme på, at der er en sammenhæng mellem normeringer og de mange børn, der ikke kan begå sig i fællesskaberne, siger Karen Hebsgaard.

Lejr og opmærksomhed

Selv glæder hun sig over at have været en del af den tid, hvor normeringen var en ganske anden.

- Vi har haft mulighed for at tage mindre grupper ud og give dem noget helt specielt. Vi har været på sommerlejre, og taget dem med til Hærvejsmarch, hvor børnene blev udfordret på deres egen kunnen. Det har været så berigende, at se sejren i børnenes øjne, når de har gennemført noget, som de undervejs ikke troede på, eller var tæt på at opgive. Det giver dem mod og selvtillid, som er guld værd, siger den forhenværende leder på Nordre Skole.

Hagelskærvejs Fritidshjem, som siden er blevet til Nordre Skoles SFO har også altid haft en speciel kompetence til at favne børn med specielle udfordringer. En opgave, som også bliver sværere og sværere at løse.

- Jeg har haft medarbejdere til at lære børn selv at rejse med toget. I begyndelsen tog de med og viste dem vejen, og senere kunne de selv. Det gav selvtillid. I sidste ende sparer samfundet masser af penge. En mulighed, som vi, på grund af de lave normeringer, ikke længere har, siger Karen Hebsgaard.

Skubbet ud til kanten

Karen Hebsgaard var ung og nyuddannet pædagog, da hun for 37 år siden begyndte, og hun har aldrig været andre steder.

- Men der er sket så mange ting i de år, og der har ud over de reducerede budgetter, også været andre spændende forandringer. På specialområdet havde vi i 1980’erne specialbørnene blandet med almindelige børn. Derefter var jeg med til at opbygge specialafdelinger i fritidshjemmet, i klub Kirkegade og på Ungdomsgården. Jeg har haft afdeling på Ungdomsgården og klub Kirkegade. Vi har været en selvstændig daginstitution og er i dag en del af skolen. Vi har haft stueopdelinger og nu funktionsopdelinger. Vi har haft specialbørn blandet med almindelige børn. Så det har været fabelagtigt, at være en del af, siger hun og fortsætter:

- Jeg er så taknemmelig over alle de børn, jeg har måttet låne, og jeg har så mange fantastiske børneoplevelser med fra et aktivt arbejdsliv, som altid vil poppe op og minde om et dejligt arbejdsliv. Jeg glæder mig over de børn, vi har formået at skubbe nænsomt ud til kanten, så de er blevet i stand til at klare sig selv på trods af de udfordringer og begrænsninger, de måtte have med i bagagen, siger Karen Hebsgaard.

Fri, fri, fri

I første omgang planlægger Karen Hebsgaard at holde fri - og at nyde at holde fri.

- Jeg tænker, jeg vil øve mig i at have en mødefri kalender. Men på sigt vil jeg da ud at opleve og nyde verden, mens jeg kan. Og mon ikke også jeg får tid til at læse en historie for børnene i Ønskelandet, siger Karen Hebsgaard.

Ønskelandet er en privat institution, som hendes søn Rasmus og svigerdatter Anne har etableret i den gamle Præstegård, der i sin tid rummede Ungdomsgården.

- Men det er som frivillig, og kun når jeg har tid og lyst, understreger hun.

Børn er der dog stadig i hendes liv, efter hun har afleveret nøglen til Nordre Skole.

Hende og ægtemanden, Steen Hebsgaards, tre voksne børn har nemlig også sat børn i verden. Fem børnebørn i alderen fra 0-12 år.

- Mit ældste barnebarn er tolv år, og hvis jeg skal nå at give hende »Bedstetid« så skal det være nu. Jeg vil nyde at kunne hente mine børnebørn og være til stede for dem. Være nærværende og »langsomme« sammen med dem.

Foto: Henrik Ole Jensen